Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hefoi.kning.
323
hjerneslag, medfødt svaghed, alderdomssvaghed og lungebetændelse
de almindeligste dødsaarsager.
Antal tilfælde af veneriske sygdomme i Kristiania.
Aar. Ialt. Pr. 100 indbyggere. Ialt anmeldt. ^^utelde.
1880 ............. 2 258 1.39 0.89
1885 ............. 1 723 1.« 0.25
1 514 1.00 0.8»
1895 ............. 2 793 1.53 0 42
1900 ............. 3 297 1.45 0.81
1906 .............. 2 335 1.03 0.23
1910............. 2 092 0.87 0.21
1911....... ..... 2 376 0.9» 0.22
1912............. 2 128 0.86 0.28
2 187 0.87 0.55
1914............. 2 072 0.88 0.24
1915............. 2 424 0.96 O.2.-,
Kontrollen med de veneriske sygdomme hørte indtil 1863
under politilægen, forsaavidt som kontrollen af de prostituerede
kvinder hørte undersam.
I skrivelse af 16de mai 1884 beordrede departementet alle
eksisterende bordeller lukket. De prostituerede kvinder blev
paalagt at bo enkeltvis.
Prostitutionens reglementering blev ophævet ved
justitsdepartementets skrivelse af 16dé december 1887, og politiets
kontrol med udbredelsen af venerisk sygdom skulde ophøre fra
1888 og høre under sundhedskommissionen, hvor der ansattes en
kontrollæge.
Læger. Der var smaat med læger i ældre tid. Den i
Hamburg fødte læge Otto Sperling var i 1622 kommen til Bergen,
men blev af statholder Urne opfordret til at bosætte sig i
Kristiania, da man forespeilede ham, at han her skulde faa en
sikker indtægt af 600 rdlr. aarlig. Han kom i 1632 til Oslo,
men yttede i 1633 ind til Kristiania. Den paaregnede indtægt
udeblev, og da Kristiania var et dyrt levested, reiste han i 1634
til Danmark.
I 1654 var professor ved gymnasiet, magister Ambrosius
Rho-dius, «stadsmedicus». Han skal have været en dygtig mand.
Foruden ham var der neppe nogen uddannet læge i byen.
Lægerne var efter gammel og i 1619 lovhjemlet skik ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
