Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-324
kristiania By.
pligtet til at tilse de syge, naar pest eller blodsot grasserede,
men Rhodius blev paa sin post.
Lægekyndig bistand kunde syge folk Unde hos barbererne
(bartskjærerne). Flere af disse havde nogen kirurgisk uddannelse,
og de gav sig undertiden af med indvortes sygdomme, hvilket
vistnok var dem forbu’dt. Men de blev meget brugt, navnlig
naar ingen anden lægehjælp var at faa, saaledes i pestepidemier.
Barbererne hjalp sig da som de kunde med lægebøgerne og de
af det medicinske fakultet i Kjøbenhavn udstedte auvisninger
paa de lægemidler, der skulde bruges mod pest, og som skulde
findes færdig tilberedt paa apotekene.
En af byernes barberere skulde mod løn af byen gjøre tjeneste
som «pestmester» ; han skulde gaa omkring i de huse, hvor
sygdommen grasserede og lade røge og bruge de andre foreskrevne
lægeraad.
I det 18de aarhundrede var de fuldt uddannede læger høit
anseede, men ved siden af dem var der militærkirurgerne,
feltskjærerne, helst tyskere, som kom til landet med hvervede tropper.
Stadsfysikus i Kristiania var først ogsaa landfysikus i Akers
hus amt, til det i 1792 bestemtes, at stadsfysikatet i Kristiania
skulde være et særskilt embede. Tilsynet med understøttede syge
fattige paalaa oprindelig stadsfysikus, men tidlig blev der ansat
en fattiglæge ; senere kom der flere fattiglæger.
Byens medicinalvæsen hørte under stiftamtmanden, som til
sagkyndig hjælp kun havde stadsfysikus. Politimesteren
haand-hævede sundhedspolitiet, men kunde lidet udrette, da der
manglede love om sundhedsvæsen. Der var kun forordningen af
3dje april 1810 om vakcination og en forordning af 8de februar
1805 om karantænevæsen. •
Hver gang der frygtedes kolera, blev der udgivet
provisoriske anordninger om foranstaltninger mod denne sygdom.
Ved universitetets oprettelse blev der et medicinsk fakultet,
som i 1814 havde 3 professorer. Forelæsningerne holdtes i
Mo-stuegaarden og begyndte 18de august 1814.
Der var ikke indrettet sygehus, fødselsstiftelse eller
laboratorier for de medicinske fag, men for at give de studerende
adgang til praktisk-klinisk øvelse, overtog i 1815 to af
professorerne sygehusbehandlingen ved Kristiania bys sygehus i
Vaterland, i det militære sygehus og Akershus amts sygehus i Oslo.
Anatomikammer med dissektionsstue var først paa
Mangels-gaarden, senere i Brændengaarden i Raadhusgaten.
I 1817 blev den medicinske eksamen afholdt for første gang
med 5 kandidater.
I det følgende aar blev en midlertidig fødselsstiftelse
oprettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
