Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hefoi.kning.
325
I 1826 begyndte rigshospitalet (paa Hammersborg) med
100 senge.
I 1829 var den nye fødselsstiftelse paa Hammersborg
færdig, men blev taget i foreløbig brug af rigshospitalet.
Der var i den tid primitivt stel ved sygehusene for veneriske
og andre ondartede hudsygdomme.
Lægeforeningen i Kristiania stiftedes i 1833.
Først i 1837 blev fødselsstiftelsen taget i brng efter
øie-medet, efterat rigshospitalet havde benyttet bygningen siden
1829.
«Norsk magasin for lægevidenskaben» udgaves af
lægeforeningen for første gang i 1840.
Lægeforeningen i Kristiania omdannedes i 1847 til Det
norske medicinske selskab med medlemmer over hele landet.
1 1848 vedtoges sindssygeloven, som var udarbeidet af
Herman Wedel Major. I samme aar udførtes den første opera
tion under kloroformnarkose paa rigshospitalet.
I 1854 udgjorde antallet af læger i hele landet 315.
I 1858 fik fattiglægerne navn af bylæger; de skulde
overtage det hygieniske tilsyn i sit distrikt og overtage visitation af
prostituerede kvinder.
Da fattigforstandernes antal var steget til 4, ønskede man.
at bylægernes og fattigforstandernes distrikter kom til at falde
sammen, hvorfor bylægernes antal i 1862 nedsattes til 4.
Loven om sundhedkommissiouer kom 16de mai 1860. Den
indeholdt bestemmelser sigtende til at befordre den offentlige
renslighed, til at hindre infektion af den beboede grund, til at
skaffe tilstrækkeligt lys og rum. ren luft samt godt vand m. v.
Kristiania sundhedskommission bestod af stadsfysikus, 1ste
raadmand og stadsingeniøren samt 3 andre medlemmer.
I 1873 vedtoges sundhedsforskrifter for Kristiania,
approberet ved kgl. resi. af 14de marts 1874.
I 1884 toges det nye rigshospital i brug med 283 senge og
2 medicinske, 2 kirurgiske og 1 hudafdeling samt
pathologisk-anatomisk laboratorium.
Den første kvindelige læge i Norge udeksamineredes i 1893.
I 1900 vedtoges tuberkuloseloven, hvorved de tuberkuløse
sygdomme stilles under det offentlige sundhedsvæsens kontrol, og
udgifterne til bekjæmpelsen udredes af ståt, amt og
kommunerne ; og i 1910 stiftedes Norsk nationalforening mod
tuberkulose.
Ved det medicinske fakultet findes 16 professorer.
Rigshospitalet er udvidet til 540 senge og omfatter kliniske
afdelinger for indre medicin 2, kirurgi 2, endvidere afdeling for
øiensygdomme, hals-, øre- og næsesygdomme, nervesygdomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
