Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-334
kristiania BY.
Sundhedskommissionen vil soge kommunal tilladelse til at
skride ind med alle de midler, som staar til disposition, med
desinfektion, badning og almindelig rensning, saa at rensligheds
sansen i det store hele taget hæves. Dette er en vanskelig
opgave, og man vil formodentlig ikke i den nærmeste fremtid se
resultater, men maaske kunde den kommende generation komme
til at stille strengere fordringer til sin egen og andres
rens-lighed.
Pest Og epidemier. Byen blev i sin ældste tid to gange
hjemsøgt af pest, vistnok byldepesten, den samme sygdom, som
rasede i Oslo i 1349 under navn af «den store mandedød». Det
var i aarene 1630 og 1654, at denne pestepidemi kom til
Kristiania. Naar det i en meddelelse heder, at der i 1630 døde
3 000 mennesker, saa er dette sikkert feilagtig, thi byen havde
dengang neppe mere end 3 000 indbyggere. En anden meddelelse
angiver 1 300 døde.
Hvis ikke folk vilde være fuldstændig overladt til sig
sekunder den forfærdelige sot, maatte de ty til barberernes
(bart-skjærernes) hjælp. Denne var naturligvis overmaade mangelfuld.
Dernæst havde de, som l’or berørt, lægebøger og et skrift om
pesten, som det medicinske fakultet i Kjøbenhavn havde udstedt,
og som indeholdt anvisninger paa forskjellige lægemidler.
En af barbererne blev udnævnt til «pestmester». Hanskulde
gaa omkring i de smittede huse, lade røge og bruge de
forskjellige foreskrevne lægeraad. Man troede dengang at kunne
mod-arbeide pestsmitte ved at brænde med f eks tjære, enebær,
malurt etc. i huse og paa gater. Byen var daarlig beskyttet
mod den frygtelige sot.
Hvilket griseri der herskede i byen, er for omtalt (pag.
329 flg.).
Da byldepesten kom til Norge i sommeren 1654, gik det
især udover Kristiania. Under pesten i dette aar var der en eneste
læge i Kristiania, magister Ambrosius Rhodius, som i 1637
udnævntes til byens medicus ordinarius. Han var en dygtig og
pligtopfyldende læge.
Pesten begyndte 30te juli 1654, men først ud i august greb den
om sig med større voldsomhed. I september og oktober (til
omkring den 20de) rasede den paa det værste, men i november tog
den betydelig af og ophørte endelig i begyndelsen af december.
Alene i september og oktober er bogført 527 begravelser. Det
største tal af indskrevne begravede paa en dag er 23. Alle, som
kunde, flygtede fra byen, og af garnisonen paa Akershus rømte
flere af skræk.
Af 90 indkommanderede landsknegte døde fra 4de september
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
