- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
335

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hefoi.kning.

335

til 6te oktober 25, og mellem 6te oktober og 7de november
døde af 135 mandskaber, som var indkommanderede, 30 stykker.

Byens ældste ministerialbog opgiver antallet af de lig, som
i 1654 begravedes i «Hellig Trefoldigheds kirke og kirkegaard
og Vaterlands kirkegaard og udi pestens tid» til 1 523. Omtrent
hver tredje af befolkningen skulde altsaa være bortrevet.

Sygdommen kom som kastet over folk og ytrede sig ved
kuldegysninger, afmagt og hjertebeklemmelse; saa slog bnboner
og karbunkler ud, tilslut sortblaa flekker. Nogle fik vandblemmer
under fodsaalerne, inden udslettet kom.

Døre og vinduer i de huse, hvor der var syge, maatte holdes
vel stængt; iugen maatte gaa ud, og kun præsten og pestmesteren
fik slippe ind.

Befolkningen skulde, saalænge pesten herskede, søge flittig
til kirke, saa ofte gudstjeneste forrettedes, baade morgen og aften,
hvilket vistnok har bidraget til at udbrede pesten.

Paa Krist kirkegaard, tilvenstre ved indgangsporten, staar
en 2 m. høi jernstøtte; hvis indskrift minder om denne pest
(bind I, pag. 152).

I 1710 stod pesten truende for døren, og der blev da
foreskrevet streng karantæne.

Under pestvinteren i Kjøbenhavn 1710—11 maatte alle skibe
fra Øresund løbe ind i Sandøsund og blive der i 40 dage.
Samtidig var alt samkvem over svenskegrændsen strengt forbudt.

«Svensker, som uagtet advarsel trænger eller sniger sig ind
i landet, skal nedskydes og nedgraves uden at berøres med
hænderne ; og om nogen af kongens egne undersaatter understaar sig
at indgaa over de svenske grændser og derfra kommer tilbage,
skal han miste sit liv, og hans kvinde, børn og tjenestefolk i
samme hans gaard og dens huse indesluttes, dens vinduer og
døre tilnagles og med magt besættes, og ingen derfra under
livsstraf være tilladt at undkomme.»

Desuden skulde alle svin i Kristiania og omegn inden en
maaned «være afskaffede, saasom ingenting er mere kapable at
inficere folk eller antænde nogen farlig sygdom end svin».

Slige bestemmelser gik det an at paabyde for 200 aar siden.
Disse love hjalp maaske. I 1711 slåp Norge med skrækken.

Det varede henimod 200 aar, før byen blev hjemsøgt af
pestlignende sygdom, idet kolera i oktober maaned 1833 brød ud
i Kristiania. Den havde allerede i slutningen af 1832 optraadt
i Drammen, men var da bleven standset. I september maaned
1833 brød den imidlertid atter ud der, og nogen tid efter
optraadte den ogsaa i Kristiania. En paa Enerhaugen boende
bøddelknegt, som i Drammen havde udført en kagstrygning, kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free