Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
kristiania by.
i virksomhed i aaret 1829. Asylet afgav i 1848 plads for 19
patienter.
Efter adskillige tilbygninger og udvidelser i 1862 var asylet
i stand til at optage 76 mandlige og 44 kvindelige patienter.
Gaustad asyl blev aabnet i 1855.
Gaarden Dikemark i Asker besluttedes i 1898 kjøbt til tomt
for det nye sindssygeasyl, som ovenfor omtalt.
>
Karakter Og levemaade. Kristiania blev til under
Trediveaarskrigen, paa en tid, der ikke udmærkede sig ved dyd og gode
sæder. Der er mange vidnesbyrd om, at tonen selv i de bedre
kredse har været temmelig raa i den første menneskealder efter
anlægget. Slagsmaal og drab var ikke sjeldne, og man drak
mere, end man havde godt af. Ikke blot militære, men ogsaa
studenter og kjøbmænd gik med kaarde ved siden, og blodige
optrin var ikke sjeldne i vertshusene. Tyskere og andre
udlændinger af de hvervede tropper optraadte uforskammet og var ikke
sene til at bruge vaaben, naar de mente sig fornærmet. Men
det var ikke blot de militære, som voldte kvalm, ogsaa byens
borgere kom ofte i stridigbed og slagsmaal.
Tidens stridbarhed og brutalitet kom ogsaa tilsyne blandt
studerede folk. I 1654 f. eks. anfaldt latinskolens rektor en af
sine lærere paa kirkegaarden, hvor der stod et vældigt slagsmaal,
i 1662 blev en student dræbt i tvekamp midt paa aaben gate,
og to aar i forveien havde der staaet en stor batalje mellem
by-vagten og nogle officerer.
Langs veiene, som førte til Kristiania, og i forstæderne var
der simple bevertningssteder for bønder, og paa bryggerne var
der udskænkningssteder for sjøfolk og sjauere.
Befolkningen i forstæderne var lidet agtet, af folk i den
egentlige by. Forstæderne havde ikke ret til at drive handel og anden
bynæring, og gjorde de det, var det ulovlig. Befolkningen i
forstæderne var derfor fattig og ilde berygtet.
I 1646 vilde Kristianias borgere, at Vaterland, Piperviken og
Grønland skulde blive «afskaffede», da indbyggerne «drev ulovligt
kjøb med bønderne, og en part af dem førte et uskikkeligt hus».
Det blev bestemt, at de bedste mænd skulde flytte til Kristiania,
og resten «reise tilbage did, hvorfra de er komne», og derpaa
«deres kipper og hytter ruineres». Men det strenge bud blev
ikke efterlevet.
I striden mellem Kjeld Stub og borgermester Lauritz Ruus
brugtes som skjældsord «de i Vaterland og Piperviken».
Om tidens brutalitet vidner beskaffenheden af straffene og
de sportler, som i 1706 blev bestemt for «mestermanden» eller
skarpretteren. For at bræudemærke eller kagstryge fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
