- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
351

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hefoi.kning.

351

4 rdlr., for at henrette eller brænde paa baal, eller levende
brænde IB rdlr., halshugge og steile 16 rdlr., afhugge en haand
4 rdlr., afhugge en finger 2 rdlr.

Ogsaa formuende og anseede mænd maatte i ældre tid staa
aabenbart skrifte i kirken, naar de havde faaet negte børn.
Senere indfortes afladshandel, saa man kunde frikjøbe sig ved
at give noget til kristelige formaal. I 1690 fritoges de militære,
selv soldaterne, fra at staa skrifte, og kirketugten rammede da
kun de fattigste.

Allerede fra 1720-aarene af kom de norske byers
borgerstand ved handel og skibsfart mere i forbindelse med England
og fik paavirkning derfra. De fleste betydeligere kjøbmænd
foretog reiser did, derhen sendtes kjøbmandssønner for at uddannes,
og de bragte herfra kjendskab til engelske leveskikke, som de
overførte til Norge.

I Kristian VI’s tid flk Kristiania en politimester i 1744.
Politiets inkvisitionsret var dengang ubegrændset, saa at
borgerne maatte være beredt paa til en hvilkensomhelst tid af
døgnet at se sig hjemsøgt af en politimand, som kunde mene
at være paa spor efter en overtræilelse af privilegier, laugsartikler
eller politianordninger. Efter overtrædere af
sabbatsanordnin-gerne var politibetjentene stadig paa jagt.

Forbudet mod at arbeide paa sabbaten blev taget strengt.
En parykmager, hvis -gut under præken til høimesse
nytaars-dag havde baaret en accomoderet perruque», maatte bøde 3 lod
sølv. Samme straf flk en bager, hvis læregut under prækenen
havde baaret endel klæder paa gaten (1750).

Vertshusene maatte ikke holdes aabne længere end til kl. 10
om aftenen, den saakaldte borgerlige tid. Ogsaa dette paabud
blev i begyndelsen gjennemført med stor strenghed fra
politiets side.

L’nge mennesker af byens bedste familier maatte jevnlig
undgjælde for de strenge anordninger. Der findes mange domme,
efter hvilke deltagere i uskyldige danseforlystelser er straffede for
helligbrøde.

Hasardspil var i ældre tider, trods de strenge forbud i
forordning af 6te oktober 1753, meget almindeligt blandt byens
lavere befolkning og de militære. Spillene havde mange navne:
styrvolt, cinq & neuf, passedix, hypken, schierwentzel eller
trekort, dntmachen eller høieste tromf, bys, rusk o. fl.

En religiøs, nærmest herrnhutisk vækkelse var der omkring
1750 i Kristiania, hvor Johannes Green virkede. Han blev af
biskop Dorph tillagt herrnhutiske anskuelser, uden at han dog
kunde godtgjøre denne paastand. I Kristiania gik pietismen og
herrnhutismen efterhaanden over i hinanden. Der optraadte herrn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free