Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-368
KRISTIANIA BY.
En eiendommelig selskabelighed udfoldede sig i Kristiania
henimod det 18de aarhundredes udgang, og man dyrkede kunst
og poesi. Paavirkningen fra England gav sig ikke alene tilkjende
i det udvortes, men borgerstandens tænkemaade fik et frisindet
præg. Tidlig blev man kjendt med de engelske tænkere og
digtere. Det var fra denne jordbund. Tullins digtning spirede;
han var sterkt paavirket af engelske digteres arbeider. Tullin er
tidligere omtalt (bind I, pag. 413).
Tullin var fodt i en gaard paa hjørnet af Østre gate (Karl
Johans gate) og Kongens gate den 6te september 1728. Stifts
provsten, Nils "Weggersløf, blev opmerksom paa hans gode evner
og bevirkede, at han sattes ind i byens latinskole.
Det lystige liv paa overfladen var ikke skikket til at
udvikle en alvorlig digtning ; det glade og forlystelsessyge
kristiania-selskab havde ikke trang til eu virkelig digter. Det havde brug
for en leilighedspoet, der kunde pynte alle byens høitideligheder.
Tullin blev kristianiaselskabets feterede modedigter. Han døde
allerede 1795, kun 36 aar gammel.
I literaturhistorien har han beholdt en agtet plads. Hans
samlede skrifter udkom i tre bind i aarene 1770—73.
Naar folk i en liden by begynder at blive fornemme,
udvikler der sig undertiden større snobberi end i en storstads
aristokrati. Wilse, skriver: «Det skikker sig ei for en dame, som
i Kjøbenhavn, selv at gaa i kramboderne, men en tjener eller
pige maa hente varerne hjem, at hun kan bese dem.»
Portechaiser, hvis brug i Kjøbenhavn omtales af Holberg,
synes ikke at have været i almindelig brug i Kristiania. Dog
omtales i 1743 en portechaise tilhorende generalløjtnant
Røme-lings enke.
Den engelske dame Mary Wolstoueraft, som var i Kristiania
1795, skriver, at hun den første aften var sammen med nogle
af byens fineste folk, og hun kunde næsten tro sig i en kreds af
engelske damer, saa lig var de dem i klædedragt, i hele sit lag,
og endog i skjønhed.
Adskillige nordmænd nedsatte sig i England, og
kjøbmæu-denes sønner opholdt sig i England for at sætte sig ind i
trælasthandelen, før de overtog forretningen i hjemmet.
En engelsk kjøbmand, James Collett, slog sig i 1680 ned i
Kristiania og blev stamfader til en handelsfamilie, som spillede
en stor rolle i Kristiania i fire slegtled.
Der kom en kreds af handelsfamili’er, som i flere slegtled
beherskede trælasthandelen.
I Kristiania var slegterne Anker og Collett handelsmagnater
nes spidser og gav tonen. De havde sine byresidenser, Palæet
og Collettgaarden. Blandt landgaardene eiede familien Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
