Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hefoi.kning.
355
gnid eller marmor. Der kom høie vinduer med store ruder og
gardiner. Under den hvide gibshimmel i stuen hang en
lysekrone af glas som krystal, og i kronen anvendtes mange
vokslys. Man drak af kosthare. skrøbelige kar.
Mange rigmænd lod sine storstuers vægge dekorere med
malerier, saaledes i chefsboligen paa krigsskolen, i Collettgaarden
og i Magistratsgaarden i Dronningens gate. Tagene i stuerne var
tildels prydet med ophoiet gibsarbeide, som i Collettgaarden,
Cal-meyergaarden og i kirkedepartementets forrige lokale.
Vægmalerierne var for en stor del malet af en kunstner ved navn
Christian Tonning. Kunstnere havde tidligere været saagodtsom
ukjendt i Norge.
Fra den anden halvdel af det lSde aarhundrede er der ikke
faa beretninger fra fremmede reisende om Kristianias befolkning;
men det er selvsagt særlig med de rigeste familier, hvis
gjæst-frihed de nød, at disse distingverte reisende stiftede
bekjendtskab, og det er disse de omtaler.
I 1755 besøgte Kristian VII’s lærer, Paul Henri de Mallet,
Kristiania. Han taler om kristianiensernes gjæstfrihed og
hengivenhed til bordets glæder. Samme aar var i Kristiania en tysk
dame, madame O., der ogsaa udtaler sig med velvilje om byens
gjæstfrihed. I deres gjæstebud bliver man gomenlig serveret
med 24 til 30 retter mad, og man drikker «proportion af
retterne», fortæller hun.
Hun skriver, at kun den familie, som havde i det mindste
12 værelser, ansaa sig for ^X bo godt, og det vilde falde dem
meget ubeleilig at overlade et eneste værelse til en fremmed.
Selv om man tilbød dem en høi husleie, var det ikke muligt at
faa et værelse; det holdtes for skam at leie bort værelser til
fremmede. Endelig klager hun over, at der ikke i den hele by
findes en ordentlig spisevært.
Da pietismen gik af mode, slog folk sig paa dans og senere
paa komediespil.
I midten af det lt-ide aarhundrede kom der selskabelige,
navnlig dansende foreninger, hvori de fornemste familier, og
uden tvil kun de, tog del. Til en saadan forening er Tullins
sang Til et selskab, soin var forsamlet for første gang i aaret
175<S», skreven. Disse foreninger vakte anstød hos geistligheden,
og Tullin skrev en apologi.
Engelske skikke og engelsk smag blev raadende i
klædedragt, bygninger, haver o. s. v. Anglomanien greb sterkt om sig,
saa Wessel i sit bekjendte digt om de brodne kar i alle lande
antyder, at Norges indbyggere mener,
«at der findes mennesker
klin i Engelland og der».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
