Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-360
KRISTIANIA BY.
over i fremmedes eie. Alleen forbi gaarden blev hngget, ligesom
træerne i haven, som udlagdes til mark.
Hvad der ovenfor er sagt om livet i Kristiania i slutningen
af det 18de og begyndelsen af det 19de aarhundrede, gjælder
kun et faatal af rige handelsfamilier og hosstaaende
embedsmænd.
Den franske emigrant Latocknaye, som var i Kristiania i
1801, ytrer, at rigdommen, det flotte liv og selskabstonen stiller
Kristiania snarest i klasse med storbyerne. Men hele dette liv
er dog afgrændset til en 4 — 5 rige huse; for resten er det mest
fattigdom.
De rige kjøbmænd, som levede et lystigt selskabeligt liv,
dannede en ring, som blot de færreste formaaede at kjæmpe sig
igjennem, og de forskjellige byers store forretningshuse støttede
hverandre i konkurrancen med de nye mænd.
Handelshusene nød gjennemgaaende anseelse og kredit. Ved
aarhundredskiftet stod Kristiania handelsstand i denne henseende
noksaa høit.
Von Buch, som første gang kom til Kristiania i 1806, skriver:
Omend byens rigmænd er indviklet i mangehaande
omfattende gjøremaal, saa forstaar de ogsaa godt at lette sig livets
byrder i sine selskabskredse. Der hersker virkelig her en
omgangstone, som en ikke saa let skulde have ventet at finde. For
ikke sjelden er her hovedstadens finhed og dannelse forenet med
den ædle stolthed og frisind, som pleier at være et særkjende
for enhver nordmand. Og hvad der er end mere uventet og
glædeligt: denne kultur er ingen fremmed, kun for øieblikket
hidført plante. Mange af de gjæveste iblandt dem, ved hvis
selskab enhver maa føie sig æret, har kanske knapt været
udenfor Kristiania og dets omegn, og om nogle af dem har været en
kort tid i udlandet, saa havde de ikke der blevet til hvad de
er, dersom de ikke havde havt den rette folkeskik med sig
hjemmefra.
For den første del af dette tidsrum er Tullin den
mærkeligste; han døde som nævnt allerede i 1765; for den sidste del
er Bernt Anker den mest fremtrædende personlighed i Kristiania:
han er yngre end Tullin, og han levede til 1805.
Efter Tullins død var det Enevold Falsen og Bernt Anker,
som førte tonen an.
Den mest fremtrædende personlighed omkring
aarhundredskiftet var Bernt Anker, født 1746, død 1805. Han er tidligere
omtalt (bind I, pag. 429).
Henrik Jæger mener, at Bernt Anker har fortjent at kaldes
en uuiv-ersal-dilettant.
Som forretningsmand var han en dristig og heldig spekulant,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
