Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
361
der tjente penge i stor stil. At blive diplomat var hans
ungdoms drøm og hans alderdoms ærgjerrighed. Men diplomat var
der ikke anledning til at blive.
Han skrev tragedier og komedier, afhandlinger og digte. Han
vilde være videnskabsmand og holdt en række forelæsninger over
eksperimentalfysiken. Han var en filantrop og tog intet hensyn
til sin kasse, naar det gjaldt at opmuntre kunst, videnskab,
literatur; han var de fattiges ven og alle daarers formynder.
For efterslegten er han bleven en slags sagnfigur, om hvem
beretninger fra datidens kristianialiv samler sig. Fremfor nogen
anden var han repræsentanten for det 18de aarhundredes
Kristiania.
Kjøbmandsmagnaternes forretningsforelse har været gjenstand
for kritik. Henrik Jæger bemærker i sin bog om Kristiania og
kristianienserne, at man har kaldt denne plankeadel
«kristiania-patricierne», men en verdenshistorisk benævnelse hentet fra Homs
patriciere passer ikke paa Kristiania lastehandlere; han mener,
at benævnelsen ’ plankeadel» træffer sømmen paa hovedet.
Ædle aristokratiske fornemmelser var ikke synderlig udviklet
hos kristianiamatadorerne i de‡es handel og vandel.
Stamfædrene for flere af de rige handelsfamilier blev i begyndelsen
af det 18de aarhundrede grebet i toldsvig. Smugleri vedblev at
være populær sport i hele det 18de aarhundrede.
Professor Ludvig Daae skriver, at kristianiapatricierne havde
ikke altid det bedste ord for ærlighed i de dage. Tidlig i det
18de aarhundrede kom det for dagen, at seksti af byens borgere
og embedsmænd var indviklede i toldsvig. Mellem dem var en
stor del af handelsmagnaterne. Endel borgere maatte reise til
Kjøbenhavn for at bede om naade.
Alf Collett skriver om smugleriet, at datidens moral stod meget
lavt paa dette omraade, og Kristianias handelsstand havde
forsaavidt et mere end almindelig slet rj’gte, hvilket var vel
begrundet, da en række toldbesvigelser var kommet for lyset. Regjeringen
viste baade da og senere en mærkelig mildhed i bedømmelsen af
denslags sager, men dette synes at have opmuntret til
fortsættelse.
Der oprettedes en toldvagt, hvor der blev posteret 5 — 6 mand
af Akershus garnison til at passe paa. Dette vagthold var
utilstrækkelig ligeoverfor den indgroede tilbøielighed til at smugle,
idet det hændte bl. a. i 1720-aarene tre gange, at den soldat,
som stod paa post ved toldboden, om morgenen fandtes druknet
udenfor bryggen. Da der var grund til at tro, at disse-dødsfald
skyldtes smuglere, blev vagten i 1729 forøget til 20—24 mand.
Kristian VI udtalte om kristianiakjøbmændene, at de var
saagodtsom «fødte malversatores».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
