Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-364
KRISTIANIA BY.
synging af fædrelandssange gik af brug, og i stedet fik man
soiréer og matinéer med let anretning, let konversation.
Som brændpuukt for den finere selskabstone stiftedes et
danseselskab for Kristianias «løver og løvinder», efter mønster af
aristokratiske klubber i de store hovedstæder. Folkevittigheden
døbte dette selskab med navnet «Kringla», fordi man der ikke
fik andet end thevand og andre lette sager.
Det 18de aarhundredes magnater havde lært fremmede folks
sæder og skikke at kjende og havde en smule engelsk korrekthed
og fransk elegance; nu var forbindelsen med Vesteuropa afbrudt,
og skolegangen i England var standset af sig selv. Den ungdom,
som vokste op, var hjemfødninger. Welhaven klager over det
selskabelige liv, som var tomt og kjedsommeligt. «Det er
ængsteligheden for paa en eller anden maade ubevidst at foretage
noget upassende, der holder sjælen og alle lemmer bundne.»
Selv Welhaven og den kreds, hvortil han hørte, forskrev god
tone og fine manerer fra Kjøbenhavn.
I femtiaarene kom der en byggeperiode, der gjorde
Kristiania noget anseligere, og der kom den første norske jernbane.
Jernbaner og dampskibe gjorde efterhaanden Kristiania til
mere end en liden idyllisk by.
I tiden fra 1850 til 1870 var i Kristiania de materielle
interesser raadende. Mange nye gode love gaves fra 1840, i hvilket
arbeide professor Schweigaard havde en væsentlig del, og han var
helt til sin død i 1870 gjenstand for en intens dyrkelse i
Kristiania.
Tidligere var det saa, at man i Kristiania ikke troede paa
byens fremtid. Da Hovedbanen skulde bygges, ytrede
vedkommende storthingskomité, hvis formand var professor Schweigaard,
at dette var den eneste jernbane, hvorom der kunde blive tale
i Norge.
Kristiania kommune manglede plan og fremsyn. Omkring
1860-aarene blev der i Kristiania bystyre fremkastet tvil om,
hvorvidt byen nogensinde vilde naa ud over et indbyggerantal
af hundrede tusen. En betragtningsmaade som denne virket vel
til, at Kristiania i sin tid lod Nordmarken gaa fra sig, og til at
man paa et langt senere tidspunkt lod være at kjøbe faldene
ved Kykkelsrud.
Naar Kristiania er blevet en forholdsvis stor by, saa
skyldes dette fra først af mere den gunstige beliggenhed end dens
indvaaneres initiativ i de senere aartier af det 19de
aarhundrede.
Kristianias befolkning var længe anseet for en udpræget
konservativ befolkning, og den besiddende klasse og middelklassen,
som havde stemmeret, var det ogsaa i de mange aar, da de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
