Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 375
smaa og usunde og befolkningen drikfældig. Det kunde vistnok
hænde, at der i byen manglede beskjæftigede for den øgende
arbeiderbefolkning; men som regel var dette ikke tilfælde, og da
levemaaden var billig, og daglønnen efter den tids forhold ikke
daarlig, 80 øre til kr. 1.30 pr. dag, kunde de flittige arbeidere
nogenlunde let slaa sig igjennem. j/
Til dagligdags var der ikke meget liv paa Kristianias gater,
og kjørselen paa gåterne var i regelen høist ubetydelig.
Naar folk var flyttet ud til sine landsteder, «laa paa løkken»,
som det hed, var gåterne meget lidet befærdede. Englænderen
Charles B. Elliott, som i 1830 reiste her i landet, skriver, at
byen synes at være «hjemsøgt af en vind fra det døde hav, som
har feiet størstedelen af beboerne væk. Et kjøretøi sees sjelden
paa gaten, og man kan vandre en time uden at møde to»
Hønsene gik omkring paa fortaugene, og i Dronningens gate,
plaskede ænderne i rendestenens sølevand. Byen var en
fredsommelig liden by, hvor alting foregik enkelt som i en smaastad,
hvad byen ogsaa var.
Den hyppigste forstyrrelse i den natlige ro besørgedes af
studenter, der kom fra gilde og tillod sig enkelte nattespektakler,
der forstyrrede borgernes trygge søvn, som i de smaa tyske
universitetsbyer.
Det liv, som studenterne førte omkring 1830, var i mange
maader vildt, ofte méd overstadige orgier. Kristiania havde
dengang saagodtsom ingen offentlige forlystelser af ædlere art; der
fandtes neppe nok en ordentlig kafé. Studenterne var henvist til
brændevinskneiper i forstæderne, hvor der var slagsmaal med
bordkjørere og slagtergutter. Men studentersamfundet flk fra
denne tid betydning i det nationale liv. Der kom indberetninger
om samfundets forhandlinger til kongen.
De literære og politiske feider mellem de for det meste ganske
unge mennesker fulgtes med stor interesse.
Aarene omkring 1830 har været kaldt norskhedsperioden.
Det var en tid med sterk nationalfølelse, store haab om Norges
fremtid og sværmerier for grundloven og 17de mai.
Omkring 1840 var det anderledes. I 40 aarene kom norsk
patriotisme i et slags vanrygte, og der foregik en forandring i
selskabelige moder og skikke i Kristianias toneangivende kredse.
Man vilde være overvættes fin, for at vise at man havde taget
afstand fra det «øllede sværmeri», som hang sammen med
statsborgervæsen, formandskabslove, bondeopposition, rigsretsaktioner
og andre saadanne ubehagelige fremtoninger. Selskabslivet antog
en ny karakter. De gamle gjæstebud med megen spising,
drikking og kortspil, drikkelag med politiske skaaltaler og af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
