- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
367

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOI.KMNG.

367

og overveie; men der skal megen prøven og mange overveielser
til, inden man opgiver den sidste modstand, og det «nye» er
allerede blevet halvgammelt, inden det endelig naar frem til
anerkjendelse. •

Alt, som smager af fantasteri, og alle idealer, som er for
høie til at kunne sees fra den hverdagslige jevnheds dalbund,
stempler kristianiaopiniouen som overspændthed.

Men paa den anden side tiltales man af den sunde sans,
der gjør sig gjældende næsten overalt, hvor virkelig affektation
og unatur er tilstede.

Der siges, at store ord og fedt flesk ikke sidder fast i
halsen; men den sætning holder ikke ganske stik for
kristianienserens vedkommende. I regelen faar han de store ord i
vrangstruben. Hvad der tidligere gjorde venstre foragtet i Kristiania,
var den deklamatoriske folkehøiskolelærer-veltalenhed, der var
uadskillig fra partiet. Det er netop latterliggjørelsen af denne
forlorne svada, der har gjort «De unges forbund» til hovedstadens
populæreste skuespil. Den nøgterne og bidende spot over disse
hule fraser bidrog ogsaa en . væsentlig del til at skjænke
«Morgenbladet» den magtstilling, det i sin tid indtog.
Redaktionen og dens medarbeidere fremstillede nemlig bestandig, med
storre eller mindre ret, modpartiets mænd med egenskaber, der
hørte til de mest upojiulære i Kristiania; de var fantaster og
(frasemagere» alle tilhobe. Nn vinder ikke denne karakteristik
tiltro mere, og Kristiania er ingenlunde saa politisk ensfarvet
længer, selv om den konservatisme, der har sin grund i
befolkningens flegmatiske naturel, fremdeles har og vistnok endnu længe
vil have det absolute overtag.

Paa grund af sin fordomsfuldhed ligeoverfor alt nyt har
Kristiania faaet høre mange drøie sandheder i tidens løb. Den
har været vore forfatteres syndebuk og vore kunstneres fortvilelse.

Ingen norsk digter har prist Kristiania; de fleste af dem
har tvertimod været enige om at rakke ned paa byen.

Og ikke synderlig blidere har kunstnernes stemning været.
Malerne har en tid lang holdt byen i en slags belejringstilstand.
Kunstnere og forfattere er en irritabel slegt, der fordrer liv og
bevægelighed; det stillestaaende flegma er det værste, de kan
møde paa sin vei.

Denne skildring er som nævnt fra omkring 1890, og siden
den tid har meget forandret sig. Det kan ikke længer med fuld
ret siges, at byen ikke har paaskyndet sin fart.

Men unegtelig var der en tid, da det med ret blev skrevet
om Kristianias fædre, at de bukser, de syr idag, revner imorgen.

Man maa erindre, at det tidsrum Jæger har for øie i sin
skildring, er aarene 1880 til 1890, og det var en slem tid paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free