- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
368

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-368

KRISTIANIA BY.

grund af den ulykkelige modsætning, hvori det raadende
konservative parti i Kristiania var kommet til det øvrige land, hvor
venstrepartiet var overmægtigt. Kristianias borgerstand, der i
virkeligheden var godmodig, blev ondartet og opfanatiseret ved
den eggende maade, hvorpaa den ikke talentløse presse af begge
parter skrev.

Allerede i 1879, da Bjørnson den 13de marts holdt et mode
i Arbeidersamfundet for at virke for afskaffelsen af unionsmærket
i flaget, blev han 3 aftener i træk forfulgt med pibekoncerter.
Det er regel i Kristiania, at en gatetumult skal vare tre aftener
i træk, og den anden aften pleier at være den voldsomste. Der
maatte opstilles ridende politi foran den gaard, hvor Bjørnson
boede, og vinduerne i den gaard, hvor forslagsstilleren om det
rene flag, H. E. Berner, boede, blev slaaet itu ved stenkast.

Der var en ikke kort række af aar, da de politiske interesser
optog alle, og da den politiske ufordragelighed skilte venner og
slegtninger, saa det ene parti søgte at undgaa alt dagligt samkvem
med det andet. Efter rigsretten i 1884 var det raadende parti
i Kristiania fortvilet: < Man maa gaa paa jorden, selv om den
er glødende,» skrev partiets hovedorgan. Det haab, der sattes
til tronen og unionen, brast. Stor var og sorgen, da der fra
Kristiania ved storthingsvalget 1895—97 valgtes repræsentanter for
venstre, og ved denne tid fik venstre majoritet ogsaa i kommunen.
De, som før havde raadet i Kristiania, mistede tro og haab, og
dermed evnen til frugtbart initiativ.

Men det i sin tid mægtige venstreparti, der havde det
tilfælles, at det stod i afgjort opposition til det gamle raadende
høireparti, affødte flere partidannelser med forskjellige navne:
europæere, det liberale venstre, maalmænd, det rene venstre,
afholdsmænd, socialister, tilhængere af kvindernes emancipation,
medens det, der havde samlet det, var modstanden mod det
absolute veto, misfornøielse med unionen med Sverige og ønsket
om indførelsen af jury og et parlamentarisk folkestyre samt
udvidelsen af stemmeretten. Da venstre havde gjennemført disse
reformer uafkortet, var det gamle venstres maal naaet og dets
opgave løst. Den bitterhed, som i en laug række af aar herskede
mand og mand imellem, lagde sig i aarenes løb noget, og de
folk, som nu er i sin bedste alder, 30—40 aar gamle, kjender
ofte lidet til hine tider eller betragter dem som tilhørende
historien.

Til at forsone bidrog i høi grad den omstændighed, at
nationen var nødt til at staa sammen i 1905. Der er fremdeles
strid mellem partierne, men den indædte forbitrelse mellem folk
af forskjellige meninger er sterkt aftaget.

I den gamle konservative by er nu efter stemmerettens ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free