Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-374
KRISTIANIA BY.
tænkesættet hos de velstaaende dannede klasser er paa. en vis
aristokratisk. Her er vistnok frihed og lighed, men ikke noget
videre broderskab mellem de forskjellige klasser.
«Nordmændene er et udpræget politisk folk. Intet formaar
at vække saadant liv i diskussionen som politiske spørgsmaal,
naar «storthinget» er samlet, og det er ikke frit for, at endog
damer lytter til eller deltager med ikke ringe sagkyndighed i
saadanne diskussioner, det vil da sige i privatsamtaler.»
Nu er man paa dette felt rykket meget længere frem, som
før berørt. Kvinderne har faaet almindelig stemmeret, ikke faa
er valgt ind i kommunestyret, og de deltager ogsaa i den offent
lige diskussion. Men stort seet er den politiske interesse ikke
særlig sterkt udviklet hos de fleste af byens kvinder, og et
ydre tegn herpaa er det, at man i sporvognen ser sikkert 20
mænd, som læser i aviser, mod 1 kvinde. Men naar der agiteres,
møder de talrig op ved valg.
«Den i social henseende raadende klasse i Kristiania er
grossererstauden, plutokratiet,» heder det i 1876, «for det meste
nye mænd, opdragne i en forretning, hvor de oftest selv har
skabt sin formue — af gamle formuer findes overhovedet faa i
Norge. Arvelig dannelse horer fremtiden til i Norge; kun em
beds-klassen skulde i denne henseende have traditioner, uien dens
økonomiske kaar er saadanne, at man fuldkommen kan sætte
den ud af betragtning, naar der er tale om at repræsentere eller
bære en høiere dannelse udigjennem selskabslivet, i hvilket deres
ringe indtægter forbyder dem at tage del paa nogen fremragende
maade.»
Der er nu i Kristiania ikke saa ganske faa større
handelshuse, der er et par generationer gamle. Men det er vel endnu
saa, at den selskabelige omgang mellem de dannede
handels-magnater og embedsstanden er ialfald ikke intim, og det samme
gjælder om omgangen mellom de nævnte klasser og de ledende
politikere.
Indtil for en menneskealder siden var der blandt
handelsstanden nogle personligheder, som repræsenterte i det selskabelige
liv, og som regnedes som et slags aristokrati. Nu er der mange
meget større formuer end før, men der er ikke enkelte familier,
som opfattes som særlig fornemme eller toneangivende.
I selskaber lagdes der i 1876 ikke megen vægt paa stive
former, men en utvungen og naturlig tone var raadende. Det
gik meget trægt og stille med konversationen i den del af aftenen,
som gik forud for aftensmaaltidet. Naar man imidlertid tog fat
paa dette tidlig, blev stemningen efter et par glas vin langt
livligere og meddelsommere, og der var en tydelig forskjel paa
livligheden før og efter maaltidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
