Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
375
Det gjælder vel endnu, men efterat det er forbudt at sælge
andet end tyndt øl og svage vine, er det vel at forudse, at
stemningen ved alle festlige leiligheder vil blive mat.
Der er, heder det i 1876, ikke i Kristiania udbredt nogen
t verdaadig luksus, skjønt netop plutokratiet danner den
fashionable stand. Man ser ikke ofte nogen udfolden af glimrende
juveler eller overdaadige luksusdragter hos damer. Et sikkert
tegn paa, at den sunde fornuft ikke i dette land ganske er slaaet
ihjel af modens tyranniske fordringer, er det ogsaa, at man
træffer paa saa yderst faa «lapser».
I Kristiania kan en dame af hvilkensomhelst staud gaa paa
gaten klædt efter behag, enten enkelt eller elegant. Der
eksisterer ingen fast regel som i de store modecentraler, at en dame
af stand maa have en bestemt art elegant spaserdragt. Damer,
som utvilsomt er rige, gaar den ene formiddag yderst enkelt klædt,
den anden dag meget elegant. I regelen ser man dog Kristianias
damer af stand nu udfolde en vis smagfuld omhu i klædedragten
uden egentlig luksus. I denne henseende staar de langt over
herrerne, om hvem det heder i 1876, at en stor del af dem klæder
sig meget ilde.
Hvad der ovenfor er sagt, gjælder maaske tildels endnu den
dag idag. Vistnok er det saa, at de formuer, som i senere aar
under krigen er tjent af en del af middelstanden, har frembragt
en vis luksus og kostbare toiletter; men dette er undtagelser.
Derimot er det vel saa nu, at ialfald de unge kvinder følger
moden i den udstrækning, (Jeres midler tillader, men det er vel
tilfælde i større og mindre grad overalt og til alle tider.
Der klagedes i 1876 meget over, at nordmændene ikke
havde megen interesse for at kjøbe bøger, noget som utvilsomt
hænger sammen med mangelen paa gammel dannelse. Verker
af værd kjøbes naturligvis kun af virkelig dannede mennesker,
samt af saadanne, der ønsker at betragtes som personer med
interesse for, hvad der hører til høi dannelse. I England kan
man ikke gjøre fordring paa at regnes til den dannede klasse
uden at have et større eller mindre bibliotek, men i Norge saa
man i 1876, at de rigeste mænd, som gjorde fordring paa at staa
i allerførste række, ikke alene ikke havde et særskilt bibliotek,
men endog ikke kjøbte de ny udkomne verker i sin egen
literatur, medens et bibliotek af fremmed literatur hørte til
sjelden-hederne. Man indrettede sig et billardværelse eller elegant
røgeværelse, men man hørte aldrig tale om bibliotekværelse.
Kjøbet af bøger er nu i Kristiania meget betydeligt, ialfald
hvad skjønliteraturen og den lettere lektyre angaar. Derimod er
det vel fremdeles Scici) at det kun er undtagelse, at der hos
rig-folk er et særskilt bibliotekværelse. Et saadant findes dog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
