Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
377
de vilde nationer, og der skal ikke eksistere noget eksempel paa,
at en droschekusk lod naade gaa for ret.
Denne bemærkning tør kanske endnu have nogen berettigelse.
Da norske politimænd er, heder det i 1876, af en mild,
menneskekjærlig natur og i overensstemmelse dermed heller ikke
bevæbnet med nogetsomhelst instrument til angreb eller forsvar
i tilfælde af voldsomhed.
Slagsmaal kunde gaa for sig i al gemytlighed uden
indskriden, idet nordmændene under saadanne omstændigheder hylder
ikke-interventions-principet; de mener, at det hele er en
privataffære mellem politimændene og de urostiftende.
Politimændene var i 1876 ellers meget høliige og
forekommende samt, som det syntes, i regelen særdeles humane, hvor
de virkelig skred ind. Publikum syntes imidlertid, som sagt,
ikke at anse det for en pligt at assistere politiet, noget som
dette heller ikke syntes at vente.
Disse bemærkninger har kanske sin gyldighed endnu.
Politimændene er nu bevæbnet med en kølle.
Det undrede forfatteren i 1876, at drukne personer kunde
passere politimænd uden at blive anholdt; men det hed, at ingen
blev arresteret, naar han ikke gjorde uorden paa gaten.
Det er anderledes nu, da det at stanse drukne dilettanter
synes at være en af politiets væsentligste beskjæftigelser, idet
det i 1913 arresterede 15 662 drukne mænd og 1074 kvinder.
Det var allerede i 1876, at der kom en politivedtægt for
Kristiania, hvorefter de persener, der viser sig paa offentlig gate
i synlig beruset tilstand, kan indsættes i arrest og straffes med
mulkt, selv om de ingen uorden har forøvet.
Om restaurationerne maatte man i 1876 ikke gjøre sig
illusioner. Der hortes, heder det, almindelige klager over
restaura-tionslivets låve standpunkt.
Nu kan der vel neppe med rette klages over mangel paa
restaurationer, og adskillige af dem er taalelig vel indrettet.
Naar der samtidig i 1876 udtales forundring over, at der i
Kristiania ikke var noget større restaurationslokale forbundet med
orkestermusik, saa er denne klage nu ikke beføiet, omend musiken
som oftest lader meget tilbage at ønske.
Kristiania var i 1876 trods sit indbyggerantal i visse
henseender en fuldstændig smaastad, og kun for faa aar siden var
det ikke passende for en dame, ledsaget af herre, at indtage sin
middag paa en restauration.
Nu spiser damerne paa restaurationer baade med og uden
ledsagelse.
Om salg af brændevin heder det i 1876: «Uagtet salg af
brændevin er forbudt om søndagen og andre helligdage, ser man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
