- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
376

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-376 KRISTIANIA BY.

saavidt leiligheden strækker til, hos ikke saa ganske faa
studerte folk.

Det heder i 1876, at der hos de klasser, der ikke ligefrem
kan siges at indehave den høieste dannelse, mangler meget i den
ydre belevenhed og gode manerer, som man er vant til
andetsteds. Det heder, at i Kristiania bliver man visselig i regelen
mødt med en naturlig, godmodig velvilje gjennem alle klasser;
henvender man sig til hvemsomhelst person paa gaten med et
spørgsmaal, er det langtfra, at man kan beklage sig over nogen mangel
paa imødekommenhed, og har man noget at forrette med personer
af lavere stand, vil disse i regelen vise velvilje, saa at man i
realiteten ikke kan stødes ved noget. Men i formen er der
næsten bestandig noget, som nærmest kan kaldes kantet, kort,
stundom tvært og i alle tilfælde tungt. Dette eiendommelige
tilsnit, som bibringer en indtrykket af naturlig, utvungen høflighed,
træffer man i Norge meget sjelden uden hos de høiere klasser
og den bedre del af middelstanden. Selv hvor man bemærker
det tydeligste forsæt at være høflig og at ville gjøre sit bedste,
træffer man gjerne den underlige tone, denne bredhed og noget
plumpe korthed, som man ellers kun pleier at træffe paa hos
jordarbeiderne paa landet.

Paa jernbanerne bør den fremmede ikke straks antage
konduktøren eller stationsbetjenten for at ville være uforskammede
og uhøflige, hvilket er det første indtryk man faar. Den
korthed og hurtighed, som her er nødvendig, forstaar nemlig disse
personer ikke at anvende paa en maade, der samtidig er
behagelig og hensigtsmæssig. Kortheden finder man utvilsomt,
men behageligheden savnes. Naar konduktørerne afkræver
passageren hans billet, er man første gang tilbøielig til at tro, at man
har forseet sig mod en af paragraferne i reglementet, og at man
med barskhed bliver mindet derom.

Denne bemærkning fra 1876 har vistnok endnu tildels
sin gyldighed; men om end formen kan synes lidet
imødekommende, er de norske konduktører og funktionærer som rege
velvillige, naar der trænges hjælp, om end tonen er noget
barsk; det gjælder vel de fleste funktionærer i Kristiania, at
de ikke har fundet bestemte og behagelige former for sin op
træden, hvad der vel ogsaa gjælder en stor del af den hele
befolkning.

Om kuskene heder det i 1876, at de var langtfra vakre af
ydre eller meget høflige, og enhver burde have god rede paa
bestemmelserne i den af politiet fastsatte takst. Kom man
uforvarende det allerringeste udenfor disse, kunde man gjøre
temmelig sikker regning paa at blive behandlet efter krigsbrug blandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free