Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-380
KRISTIANIA BY.
artikler deltog i redaktionen. Intet blad gik videre end
«Morgenbladet», der endog satte dem i spidsen af bladet, og som paa
denne vei tillod saadanne angreb af personlig art, der igrunden
laa udenfor den politiske diskussion.
Siden den bitre strid mellem de politiske partier bar lagt
sig, er der paa dette felt indtraadt en smule forandring til det
bedre.
I en saa betydelig handelsstad som Kristiania var der i 1876
ikke nogen egentlig børstime, eller rettere sagt, kjøbmændene
mødtes ikke til forretninger i denne børstime, hvorved megen
tid kunde spares. Man foretrak at løbe omkring til hinanden
for at træffes paa de respektive kontorer, og man saa derfor en
livlig færdsel af disse mænd i de egentlige forretningsgater.
I de senere aar, særlig efter krigen i 1914, har der været
et meget livligt børsliv i Kristiania, med betydelig omsætning.
Haandverkerne i Kristiania leverte i 1876 i regelen et godt
og solid, men ikke synderlig smagfuldt arbeide, og man mærket,
at de i høi grad savnet almindelig smaguddannelse og friere
overblik i sin bedrift. Der fandtes ikke haandverksmuseer i
Kristiania, hvor udlandets fremskridt i de forskjellige bedrifter,
eller ogsaa mønstre fra smagens bedste periode var at se, og
som det synes havde publikum ikke strenge fordringer, og der
var ikke nogen sterk konkurrance, som nødsaget haandverkeren
til at følge bedre med tiden.
Denne mangel er delvis afhjulpet ved oprettelsen af
Kunstindustrimuseet og ved Tegneskolens omdannelse til en
Haand-verkfe- og kunstindustriskole.
Det heder i 1876, at forholdene i Kristiania var for enkle
og gjennemskuelige til at nogen streik antoges at. skulle gjøre
megen skade eller blive af foruroligende virkninger.
Erfaringen har ikke bekræftet denne udtalelse.
Om bebvgningen i 1876 heder det, at den var vidunderlig
i arkitektonisk henseende. Selv i de nye kvarterer var den
uregelmæssig; snart et høit hus, snart et lavt-, snart var huset
bygget til gatelinjen, snart indenfor samme, snart var de bygget
tæt ind til hinanden, snart med hæslige mellemrum. Nogen
tanke paa det heles symmetri syntes bygherrerne i Kristiania ikke
at have. eller med andre ord: skjønhedssansen var ikke trængt
laugt ned i bybefolkningen. Hensynet til egen fordel burde dog
have ledet disse bygherrer — for det meste meget udannede og
uvidende spekulanter —- til at tænke paa at give det hele strøg,
hvori de placerte sine huse, et saa harmonisk og vakkert
udseende som mulig.
Det er jo fremdeles saa, baade i den ældre og den yngre
del af byen, at store nye bygninger med mange etager reises
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
