Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
381
ved siden af ældre låve bygninger, og i forstæderne er der flere
fabrikbygninger og skolehuse midt imellem låve gamle træhuse.
Byens gater var i 1876 gjennemgaaende brede og bekvemme,
samt lyse og venlige, som følge af at husene ikke tillodes bygget
i den overdrevne høide, som mange andre steder i Europa. I
den ældre del af staden var gåterne ogsaa godt brolagte og
forsynet med tilfredsstillende fortauge; men udenfor dette temmelig
indskrænkede areal var samtlige veie makadamiserede, og i de
nyeste strøg kun yderst ufuldkomment betænkte med de der
mere end andetsteds nødvendige fortauge. Rimeligvis som følge
af grundens beskaffenhed gav veiene i Kristiania meget at klage
over, idet de i den torre sommertid frembragte utrolige masser
af støv og i regntiden en skrækkelig søle.
I nogen grad er der hjulpet paa denne anke ved brolægning
i mange gater, og støvet søges dæmpet ved vanding.
Naar man i den mørke tid af aaret i 1876 færdedes i byens
gater, var der intet der i den grad generte som gasbelysningens
utilstrækkelighed. Der var den forunderlige skik, at naar
almanakken lovede maaneskin, skulde gaslygterne være slukkede, selv
om himlen var overskyet eller regnet faldt i tætte strømme,
hvorfor et rigtig babylonisk mørke kaldtes «kommunalt maaneskin».
Udstrakt anvendelse af gas og elektricitet har hjulpet paa
dette. Det var først i 1917, da der manglede kul, eller da disse
blev for dyre, at der atter blev mørkt i Kristianias gater.
Flere af de offentlige pladse var, heder det i 1876, saavidt
naturen har raadet, herlige,, medens de i en sørgelig grad
van-skjøttedes med hensyn til beplantning og bevoksning. Det
skrækkeligste i saa henseende havde Universitetet faaet i sin lod
at samle om sig. Dets egen lille park saa ud, som om den siden
middelalderen ikke var betraadt af nogen menneskelig fod, og
den ligeoverfor liggende «Studenterlunden» var en fuldstændig
sump, af hvilken der ragede op endel gamle stygge træer, tildels
halvraadne. Saadanne pladse var en ligefrem skam for en
civiliseret hovedstad, heder det.
Det er her Nationaltheatret er reist, og foran Universitetet er
reist monumentet over Schweigaard og anlagt græsplæner, og man
søger at stelle godt paa de offentlige pladse.
I 1876 heder det, at hverken byens raad eller rige
privat-mæud havde tænkt paa at oprette større hospitaler for selve
byen. Ved pludselige sygdomstilfælde var det ofte vanskeligt at
faa vedkommende anbragt i noget hospital. Man havde ikke
aldeles forsømt hospitalsvæsenet, men det var altfor
utilstrækkeligt, o<; sygesengenes antal altfor ringe i forhold til byens
folkemængde.
I de senere aar er der paa Ullevaal bygget sygehuse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
