Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-392
KRISTIANIA BY.
ogsaa deres frakker af hjemmevævet tøi følger den gamle mode.
Fra Østerdalen ved svenskegrændsen ser man et folkefærd af
høiere sving, men ogsaa paa deres klædedragt sees det, at den
er laant fra naboerne. Men den grove hallingdøl møder frem i
en egte nationaldragt og end mere de letkjendelige kjernekarer
fra Øvre Telemarken. Med bredt, udskaaret belte om livet, en
kort trøie med et slags epauletter paa og en liden hue paa
hovedet gaar de med sin faste, eiendommelige gang, bare med ét
maal for øie, uden at ændse noget af alt andet omkring sig.
Akershusingen og smaalensbonden har ingenlunde denne
urygge-lighed. Han staar ikke længer alene i sin dal, henvist til at
stole paa sin kropsstyrke, men er alt ved almene interesser og
baand blevet del af en nation.
Symaskinen blev først opfundet i 1845, men den flk først i
1860 og senere større anvendelse. Den greb sterkt ind i det
daglige liv, og antallet af slet klædte arbeidere aftog, efterat
den kom i brug.
I det 19de aarhundrede og den forløbne del af det 20de har
klædedragten i det hele og store fulgt de franske moder. De
store krinoliner kom i brug i 1850-aarene. De rige damer
begyndte, og saa tog de andre efter, saa en kvinde kunde næsten ikke
vise sig paa gaten uden krinoline. Eftersom
kommunikations-væsenet blev lettere med dampskibe og jernbaner, vekslede
moderne hurtigere, særlig hos damerne, snart med køer, snart
med lange kjoler, som slæbte i gåterne, snart ined tætsluttende
kjoler, saa de næsten ikke kunde gaa og med store hatte ned i
øinene, saa de havde vanskelig for at se, og tilslut med meget
korte skjørter. I de senere aar er det blevet almindelig, at damerne
gaar paa ski eller aker paa kjælke i knæbenklæder og jakke, og
disse damer benævnes almindelig buksedamer.
Idræt. Alskens idræt og sport omfattes med levende
interesse af en del af Kristianias befolkning. Det er især siden
1860- og 70-aarene, at denne interesse er kommet op. Først var
det især skøiteløbningen, som blev drevet med stor iver af de
forskjelligste klasser i Kristiania, idet der daglig mødte frem en
masse mennesker paa skøitebanen, som laa udenfor Akershus
fæstning. Denne herlighed flk en ende, da isbryderdampskibet
«Mjølner» begyndte at slaa op isen paa Kristiania havn
vinteren 1877—78.
Senere blev skiløbningen omfattet med større interesse, og
den kan man sige begyndte at vaagne i 1866, da der holdtes
et hoprend i bakken ved Aker. Før den tid var færdigheden i
at gaa paa ski ikke stor i Kristiania.
Men efterhaanden blev brugen af ski til sport i Kristianias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
