Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
391
og sølv paa sin hat» og blev dømt til 50 rdl. i mulkt. I 1767
kom en ung student med sin søster til byen fra udlandet iført
en fransk reisekappe med guldgaloner. Byens vagtmester fulgte
dem, og kappen blev anholdt i studentens hjem og ligesaa en
polsk hue, som hans søster havde paa. Sagen stod for retten i
over et aar og blev endelig hævet efter et kongeligt reskript, som
bestemte en lempeligere mulkt for de tiltalte, og at de
beslaglagte klædningsplag skulde tilbageleveres dem.
Luksus herskede hos rangspersoner og formuende kjøbmænd.
Den 26-aarige ugifte justitsraad James Leuch efterlod sig i 1762
bl. a. 45 par strømper, de fleste af silke, skjorter med broderede
eller kuiplingsmanschetter, sørgemanschetter o. s. v.
Ved en luksusforordning af 20de januar 1783 blev brugen
af silke og fløiel samt guld- og sølvstas til klædedragten
betydelig indskrænket. Man maatte ikke længer gaa med brokade,
fjær i hatten og udenlandske kniplinger. Pelsverk skulde ikke
bruges til pynt, men kun paa ydertøi og til varme. Nu blev
der ogsaa sat en stopper for ’overdaadigheden i tjenestefolks
dragter, og der bestemtes, at den tjener, som lod sig frisere af
en frisør, skulde bøde 4 rdlr. for hver gang.
Under den livlige handelsforbindelse med England i 2den
halvdel af det 18de. aarhundrede, da sønnerne i de rige kjøb
mandshuse sendtes did for at opdrages, fulgte moderne engelske
forbilleder; engelske klædningsstoffe blev almindelig benyttet.
Om damedragten skriver professor Clarke, at den var
fuldstændig engelsk og af sidste mode. Enhver forandring i
dragten, som foregik i London, overførtes øieblikkelig til
Kristiania.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede optraadte den til
byen kommende landbefolkning i sine nationaldragter, saaledes
som Leopold v. Buch omtaler : Naar vinteren kommer, som lægger
vei overalt, og især under markedet, skulde en tro at se de mest
ulige folkefærd samlet her. Idetmindste er svensker, dansker og
nordmænd ikke mere ulige hinanden end de døler, som t’ra alle
kanter strømmer til markedet. Dette er et fængslende syn for
enhver fremmed, der gjæster Norge, og for enhver, som vil
studere menneskelivet.
Allerede flere dage før markedsdagen fyldes byen med
bønder fra alle kanter, skikkelser, som man ikke før har seet
i gåterne. Den sterke, førvoksne gudbrandsdøl i sin lange
frak fra det 17de aarhundrede og med rodhuen paa hovedet
vandrer side om side med den forholdsvis næsten finvoksne
valdris, som er ham saa ulig i ansigtsdrag og klædedragt, som
han var kommen fra en anden side af havet. Storbønderne fra
Hedemarken drager forbi, som om de var smaastadsborgere. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
