Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-398
KRISTIANIA BY.
drevne sport; men de bemærker, at den tilsyneladende
faretruende tilstand er forbigaaende, og at de unge mennesker ikke
har noget varigt mén af denne store anstrengelse.
Det kan nok saa være, at dette er regel, men for enkelte
kan det vel være, at de faar varigt mén af de store anstrengelser.
At den vidtdrevne sport ikke er helt farefri, er.klart nok af
de benbrud og andre kvæstelser, som indtræffer, og den ydre
tilstand, hvori kapløberne kommer ind, viser tydelig nok, at de
har været udsat for gjenvordigheder ; hænderne er ofte saaret
og blodige efter fald mod skaren og fremstaaende stene, og
ansigtet opkradset mod kviste og naale i barskogen. Den indre
tilstand, saaledes som den er konstateret af læger, er ovenfor
omtalt.
Friluftsliv og idræt paa ski og skøiter og i baad befordrer,
som alle ved, sundheden, men rekordjageri, sportssnobberi og de
store stevner, hvor kappelysten er det vigtigste, medfører næsten
altid fare.
Kontorfolk i Kristiania, som driver sport ved siden af 0111
aftenerne og søndagene, bliver meget ofte nevrastenikere Nutidens
liv kræver hvile, og sport er som regel ikke hvile. Der er en
stor forskjel paa en bymand, som efter dagens slid nytter sin
knappe fritid om kvelden eller søndagen til en anstrengende
skisport, og den telemarking eller trysilbyg, som til dagligdags
færdes paa ski og derfor altid er i træning, og som regel er
udhvilet, naar han kommer til kapløbet.
Skøiteløbving. Længe før man forstod at arbeide skoiter
af jern eller staal, har man benyttet ben, islægger, som skøiter.
Islægger er lægben af dyr, helst af heste, som man anbringer
under fødderne paa glat is, og man driver sig frem med en
«broddstafr», pigstav. islæggerne blev slebne glatte. Men de
kunde ikke skjære sig ned i isen, og de kunde derfor heller ikke
benyttes som nutidens skøiter. I)e var kun til at staa paa, ikke
til at gaa med. Naar de skulde benyttes, maatte man derfor
stage sig frem med en eller to pigge.
Islægger er fundet sammen med levninger fra den ældre
jernalder.
I samlingen af oldsager paa Kristiania universitet tindes
flere eksemplarer af islægger, der alle er forsynet med huller,
hvorved de med remme fæstedes til foden. Paa en af skøiterne
ser man endog en stump af baandet sidde igjen. Professor Rygh
beretter, at der ved anlægget af Smaalensbanen under
gjennem-skjæringen af det gamle Oslo fandtes i hundredevis af islægger.
Skøjteløbningen paa islægger synes efter dette at have været
almindelig i gamle dage i Oslo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
