Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hEFOi.KNING.
399
Under mandjevningen» roser ifølge Snorre (Sigurd Jorsalfars
saga) kong Øystein sig af at kunne gaa saa godt paa isleggir,
at han ikke vidste nogen, som kunde kappes med ham.
Selv om denne beretning om mandjevningen mellem kong
Øystein og Sigurd Jorsalfar er laget eller digtet og ikke er noget
gyldigt bevis for, at kongerne har pigget sig frem paa islægger,
saa viser dog beretningen, at paa Snorres tid var denne slags
primitive skøiter kjendt.
Selv længe efterat man havde lært at forarbeide jernskøiter,
blev islægger benyttet og skal paa enkelte steder i Norge, f. eks.
blandt strilerne i Bergens omegn, have været længe i brug.
Det er først i det 19de aarhundrede, efterat staalskøiterne
kom i almindelig brug, at skoitesporten er blevet til en idræt af
rang, yndet af alle klasser, af skoleungdommen som af
graa-nende mænd.
Det var først i 1860-aarene, man i større maalestok
begyndte at forbedre de indtil da brugelige skøiter af træ, hvori
var fæstet et blad af jern eller staal, der oftest gik frem i en
stor, spids snabel, som kunde være farlig, naar man faldt. Disse
var ikke pene, og de var vanskelige at gaa paa, da staalbladet
som oftest ikke gik helt under hælen. Kunsten gik dengang
nærmest ud paa promenade og mere eller mindre elegante, enkle
svingninger. Skøiterne fæstedes til foden med remme, enten ganske
enkle, i lighed med islæggens, eller med brede taahætter og
hæl-kapper af læder, mens gutterne, der ikke tog det saa nøie, søgte
at snøre skøiterne fast med hyssing eller snore.
I februar 1863 indbød Kristiania turnforenings direktion til
et skøitekaprend og opfordrede til dannelsen af en skøiteklub.
Den 2den marts fandt kapløbet sted paa ret bane fra
Ladegaardsøen mod Piperviken. 140 deltagere havde tegnet sig, men bare
halvparten deltog. Af Kristianias daværende ca. 50 000
indbyggere var ifølge aviserne mindst 10 000 tilstede, saa man ser,
at interessen for skøitesporten var vakt.
I februar 1864 oprettedes Kristiania skøiteklub, der
oie-blikkelig vandt stor tilslutning; men sne og føret hindrede
afholdelse af præmierend ligefra 1863 til 1867.
I 1866 og 1867 kom de saakaldte amerikanske skøiter i
handelen, og interessen for skøiter tog overalt et storartet
opsving, ikke mindst i Kristiania, hvor den nyoprettede klub stadig
fik flere og flere medlemmer. Isen laa en stor del af vinteren,
og banen blev flittig besøgt.
Langt ud i 70-aarene var der kun én skøiteklub og én bane,
og den laa udenfor fæstningen, saa at sige lige udenfor døren,
siden bygrændsen dengang var snevrere.
Den hele by søgte i sæsonen ned til skøjtebanen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
