Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKFOLKNING
401
ligere indtog, og bragte noget forretningsmæssigt istedet,
hvorved den stødte mange fra sig. Skierne har draget skøiteløberne
over til sig, og nu er der paa skøjtebanerne ikke det liv som
tidligere.
Bekjendt og populær som skøjteløber er Oscar Mathiesenr
som blev verdensmester i skøjteløb i 1908, 1909, 1912 og 1913.
Kjælkeakning. Kjælker har været benyttet i Norge fra
ældgammel tid, rimeligvis ikke bare til nytte, men ogsaa til
for-noielse; endnn den dag idag hører kjælkeakning med til børns
og unge menneskers kjæreste tidsfordriv. Men kjælkerne har
undergaaet baade mange og store forandringer. De, der endnu
bruges paa landsbygden er låve, brede og med forholdsvis
klumpede meier, muligt en afart af skikjælkerne, hvis meier bestaar
af skilignende, flade stænger; ihvertfald er skikjælkerne mest
beregnet paa løst snefore. Ved kysten paa de steder, hvor
fjordene og bugterne fryser til, benytter fiskerne en egen sort
kjælker, hvormed de ved hjælp af to mindre stave med skarpt
jernbeslag i den nedre ende med stor hurtighed kan pigge sig
ud til fiskepladsene paa den blanke is. For at kunne glide saa
let som mulig er disse kjælker spinkle, samt forholdsvis høie og
smale, for styringens skyld derhos lange, og meierne er beslaaet
med jernstænger, der kun er nogle centimeter brede, ofte rundfe,
forat friktionen skal blive mindst mulig. Disse fiskekjælkers
form er lagt til grund for de især i de sidste aartier saa
populære akekjælker, der oftest gaar under sin models navn.
Bekjendt er akebakkerne fra Frognersæteren og nedover.
Det er undertiden ikke saa let at ake her; thi den trange vei
med vældige snevolde paa begge sider er opfyldt af folk, som
med kjælker og lange stave agter sig op til Frognersæteren;
man maa da hele tiden sidde og skrige, og endda bremse,
forat ikke farten skal bli for stor. Bekjendt i bakken her er
den sving som kaldes Helvedessvingeu nedenfor den del af
bakken, som kaldes Korketrækkeren, steder hvor skibbrud ikke
er sjeldne.
Travsport ved Kristiania omtales af Wilse i 1762—63, som
beretter, at han reiste over Bjørviken mellem Kristiania og Oslo
og passerte forbi de aftaklede skibe og forbi tilskuere ved en
kapkjørsel med travere. En af dem for forbi ham som en
lynild.
Travsporten har vistnok adskillig før hin tid havt fast fod
i Norge. Det var den rige kjøbmauds sport.
Kaske heste var søgte, og bønderne indkjørte travere, og
traverbaner holdtes især i Kristiania og Drammen. Der kjørtes
paa elve, tjern og sjøer udover bygderne.
I Kristiania laa banen, som paa Wilses tid, til ind i seksti-
"26 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
