Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-400
KRISTIANIA BY.
De, som var ledige om formiddagen, kunde man »sikkert
træffe her. De, som først blev fri fra middagen, kunde man
ganske vist træffe her efter 3-tiden, og efter kontortid kom resten.
Lige efter middag blev det rigtig liv paa isen, naar
skoleungdommen kom i flok og’følge. Og lidt senere myldrede tusener
i lange, sorte rækker nedover mod Piperviksbryggen eller ned
Kirkegaden bortover Fæstningspladsen ued gjennem det mørke
hul i muren, som kaldtes port og førte til «svømmeflaaden»,
hvor der var adkomst til isen.
Der var et skøitehus, hvor tusener par skøiter holdtes under
laas og lukke i smaa nummererede skuffer, hvortil enhver mod en
leieafgift flk nøgle til et nummer.
Naar der skulde holdes kapløb, pløiedes en smal rende, uden
at nogen tænkte paa, at den burde maales. Denne rende gik
fra banelegemet udover fjorden ind mellem Brantjskjærene, om
disse og tilbage igjen i en bue paa en parellelbane. Og saa slåp
man ud en og en ad gangen. Det var kristianiensere og
landboere, fornemlig odøler med lange, låve, smale skøiter med fin
knap paa spidsen. Den tids bedste løbere som Axel Panisen
forstod straks deres værdi; hans model var bygget netop paa
Odalstypens smale jern.
Løbernes udstyr var som det faldt sig. Homme af byboerne
lagde af sig yderfrakken. Bønderne optraadte gjerne i svære
skindluer, med tykke skjærf viklet flere gange om halsen,
sed-vanligvis skaftestøvler og kjole, hvis skjøder, naar de lagde i,
stod dem i høide med skuldrene som vinger.
Træning kjendte ingen. Det hændte, at en løber gik ned
om formiddagen og meldte sig til kapløbet, som da skulde holdes;
gik saa bort til boden ved Piperviksindgaugen og leiede sig et
par skøiter for 12 skilling. Med disse tog han 2 præmier af de
12, som var opsat.
Medens skøitesporten blomstrede paa fjorden ved fæstningen
paa en tidligere ukjendt maade, kom havnevæsenets isbryder
Mjølner, og dermed var denne skøjtebanens store tid forbi; den
slog isen op, forst i en stor bue udenom, bortover til
Piperviks-bryggen og Akers mekaniske verksted, saa nærmere og nærmere
indtil den tilsidst tog altsammen.
I nittiaarene gik det tilbage med skøiteidrætten i Kristiania,
tiltrods for at man havde baade norske kunst- og
længdeløbs-skøiter, der var af bedste sort.
Da Axel Paulsen som hurtigløber og kunstløber og Carl
Werner væsentlig som kuustløber høstede laurbær overalt, feirede
den norske skøitekunst sine største triumfer. Men netop denne
glansperiode var skjæbnesvanger, idet det forcerede længdekapløb
drog skøiteidrætten ned fra det høie amatørstandpunkt, den tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
