Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLITI OG FÆNGSLEH.
13
husgaten nr. 7, som nu er bistation for politiet. Fængslerne her
var fugtige, ja vandet var ofte «saa høit, at arrestanterne maatte
sidde i vandet, hvoraf 4 der indsatte delinquenter er i
fængslet døde, førend deres sager er paadømt, foruden at en anden
arrestant af desperation har hængt sig selv».
Fængslet benyttedes efter en del forbedringer lige til 186f>
saavel for gjældsarrestanter som for politi- og strafarrestanter
samt varetægtsfanger.
Gjældsfængslet ophævedes ved lov af 3dje juni 1874.
Tugthuset i Storgaten opfortes i 1737—41, og deri optoges
tiggere og løsgjængere, letfærdige kvinder og drukkenbolte; der
var væveri og spinderi.
I 1866 toges, som før omtalt, i brug bygningen i
Møllergaten nr. 19 som fængelsbygning, retslokale og politilokale.
Dette byens fængsel havde efter forskjellige udvidelser plads
i fængslet for 20 kvinder og 114 mænd.
Som nødhjælp overflyttedes fanger til Akershus amts
distrikts-fængsel i Strømmen. Byen maatte skaffes mere fængselsrum, og
i 1896 kom der tilb3-gning af fængslet, saa celleantallet blev
forøget med 33. Den sterkt voksende befolkning gjorde, at man
i 18HK maatte indrede et hjælpefængsel i Nedre
Hammersborg-gate nr. 2, ligesom man fik disponere over 30 celler i Akershus
distriktsfængsel. I 1901 blev leiet hjælpefængsel i Grændsen
nr. 5—7, saa man kunde raade over ca. 300 fangerum.
Paa samtlige politistationer er indrettet arrestrum.
Fængslerne paa Akershus slot, som endnu benyttedes i det
18de aarhundrede, var frygtelige.
De ældre fængsler var i Knutstaarnet og Jomfrutaarnet.
I slottets sydvestlige hjørne under kirkefløien ved den
saakaldte løngang lod statholder Christopher Urne i 1638 indrette
4 fangehuller, omgivet af tykke mure og uden vinduer. Dette
fængsel benævnes ofte Fuglesangen, et navn, som er overfort fra
det gamle Fuglesangtaarn, som engang laa ved enden af
lon-gangen.
Rummene var ganske smaa og låve. Det største var ikke
mere end 4 m. i længden og 2l/ä m. i bredden. I disse
bælgmørke, fugtige, om vinteren iskolde og altid urenslige huller blev
fangerne med lænker paa hænder og fødder puttet ind, og lier
kunde de undertiden sidde i aarevis.
Fangerne paa Akershus var dels forbrydere, som for livstid
eller et kortere tidsrum var dømt til «at bære kongens jern» paa
denne fæstning, dels varetægtsfanger, hvis forbrydelse var af de
grovere, og som her sad og ventede paa sin endelige dom.
I det 17de aarhundrede var det undtagelse, at
forbrydere. som skulde bære jern, sendtes til Akershus. De allerfleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
