Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2
KRISTIANIA KY.
dømtes efter Kristian V’s lov til strafarbeide ved orlogsverftet
paa Bremerholm i Kjøbenhavn og andre til at arbeide i
berg-verkerne eller ved fiskeværene nordpaa.
I 1700 holdt vicestatholder v. Gabel klapjagt paa fanter og
satte ind paa fæstningen «44 røvere og fordægtige personer .
1 1712 indrettedes et «fangehus», som laa i den sydlige
spids af fæstningen øvrevolds. Der var 8 rum, og her var et
med jerngitter forsynet vindu samt kakkelovn og en bred
træ-brisk, hvorpaa fangerne sov.
I 1725 blev der et nyt fængsel, denne gang under samme
tag som fæstningens hovedvagt.
Fra 1734 blev istedetfor de ældre straffe benyttet
fæstnings-arbeide. Ved forordning af 27de november 1739 bestemtes, at
forbrydere, som før sendtes til Bremerholm, skulde hendømmes
til den nærmeste fæstning.
I 1820 flyttedes slaveriet til den østlige del af fæstningen,
hvor landsfængslet fremdeles er.
Slavearbeidet var først tvungent udearbeide indenfor
fæstningens volde. Fangerne brugtes til at udføre renovation, bryde
sten, trille jord o. s. v. For at skaffe dem tilstrækkelig
beskjæf-tigelse bestemtes i 1764, at privatmænd kunde faa leie slaver
til arbeide udenfor fæstningen for 6 skilling om dagen for liver.
Senere blev betalingen l(i skilling; slaven lik den ene halvdel,
og slaveriet den anden.
I den første del af det 19de aarhundrede udførte slaver i
lænker og broget dragt arbeide i byen, feiede eller stensatte
gater, gravede grøfter, sagede ved, forrettede natmandsarbeide
o. s. v. Derhos gik de omkring i husene og solgte de smaating,
som de havde kunnet forarbeide.
Under sit arbeide for private var slaverne af og til uden
tilsyn.
I 1815 gik enkelte slaver med kommandantskabets tilladelse
omkring i byen som oppassere hos derboende officerer. De boede
da, uden jern, i de private huse, og der fik de drikkepenge,
samtidig som de hævede dagion paa slaveriet.
I Kristiania gik det ikke fuldt saa vidt som i en anden by,
hvor en slave, efter hvad der berettes, skrev anonymt i avisen
mod kommandanten, og denne svarede gjentagne gange sin
«ærede modpart».
Man vedblev lige til 1840-aarene at sende fangerne i jern
og fangedragt ud paa dagarbejde for kommuner og private.
Ved siden af de befalede arbeider havde de adgang til i
fængslet at beskjæftige sig med forskjellige haandverk, og hvad
de saaledes kunde tilvirke, kunde de sælge til egen fordel. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
