Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li VENS INGEMOR ARBEIDER.
75
gende bydele, der tidligere kuu fik vand oui natten, nu havde
vand ogsaa om dagen, og for de lavere liggende bydele øgede
trykket selv under stort forbrug.
Interesseret i Akerselvens vasdrag var foruden Kristiania
kommune eierne af brugene ved Akerselven og eieren af
Nordmarken, barou Wedel Jarlsberg.
Brugseierne ved Akerselven dannede en forening i 186,9 og
klagede over, at byen tog vand fra Maridalsvatn, saa de fik
mindre driftsvand, og de paastod, at vandet i Akerselven tilhørte
de ved elven liggende brug. Kommunen mente, at Kristianias
indvaanere, ligesom brugseierne, kunde tage det vand, de trængte.
I 1871 knnde kommunen faaet kjøbt hele Nordmarken med
vasdragene og Wedels øvrige eiendomme, der angives for l1/*
million spdlr. Det har med rette været auseet for en stor feil,
at kommunen ikke kjøbte alle disse herligheder.
Brugseierforeningen kjøbte i 1875 for 400 000 kr.
dispositionsretten over dammene i Nordmarken, saa den fik raadighed
over vandet der; og den var saaledes kommet byen i forkjøbet.
Byen kjøbte da i 1876 under tvistighederne med
brugseierne af et privat interessentskab Sognsvatnverket for 140 000 kr.
Sognsvatnledningen var anlagt i slutningen af femtiaarene af
et privat interessentskab.
Nedslagsdistriktet udgjør ca. 955 hektar. I vasdraget er
5 vande: Store og Lille Aaklungen, Svartkulp, Blankvatn samt
det nederste og største bassin, Sognsvatn, der ligger 182.3 m.
o. h. Dets fladeindhold er 29.67 hektar. Vaudverkets indtag
laa ved Sogns- eller Frognerelv paa Gaustad sindssygeasyls grund,
ca. 95 m. o. h. Vandverket forsynte de vestlige dele af byen.
Hægdehaugen, Balkeby, stroget mellem Therese gate og
Fager-borggaten samt Homansbyen og Briskeby.
I 1877 under en tj-fusepidemi i Homansbyen og omgivelser
advarede sundhedskommissionen mod brugen af dette vandverk,
hvis indtag laa i elven nedenfor gjødslede marker. Smittestoffet
antoges at have været tilført elven fra gaarde i Aker, særlig fra
Gaustad asyl. Indtaget blev da forlagt op til selve Sognsvatn ; i
1880 blev der bevilget 92 000 kr. hertil og arbeidet afsluttedes
i 1881. Ledningen var tilsammen 3 354 meter lang. Ved
Sognsvatn blev der anlagt et indtag med to par kumme. Paa
Gaustad-jordet i ca. 106 m. høide over havet anlagdes et
fordelings-indtag.
Ved denne foranstaltning blev der en bedre og renere
vandforsyning.
Vandforbruget var ved byens vekst stadig stigende, og det
viste sig under ekstraordinære forbrug, at den ene 457 mm.
ledning fra Maridalsvatn ikke var tilstrækkelig; men paa grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
