Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 ti
KRISTIANIA RY.
uenighed mellem kommunen og Akerselvens brugseierforening 0111
byens ret til at udtage vand fra Maridalsvatn blev der ikke
paabegyndt arbeider i det omfang, som byens stadig tiltagende
vandforbrug krævede.
Efterat den af Nydalens kompani mod kommunen anlagte
sag var vundet af kompaniet ved underretten og ved
stifts-overretten, blev der i 1885 sluttet en foreløbig overenskomst,
hvorefter kommunen mod et vederlag af 1050 000 kr. fik ret til
af Maridalsvatn at tage indtil 310 liter (10 kubikfod) vand pr.
sekund, hvorhos retstvisten hævedes.
Efter at denne overenskomst var ordnet, blev der vaaren 1885
bevilget 497 000 kr. til anlæg af en ny 610 mm , 533 mm. og
457 mm. hovedledning fra Heftyeløkken til Maridalsoset, til
anlæg af en 305 mm. høitryksledning fra Heftyelokken til Kampen
og til anlæg af et hoidereservoir der i lighed med det paa
St. Hanshaugen.
Kampens reservoir rummer 5 766 kubikmeter og ligger 77
m. o. h. Disse arbeider var afsluttede inden udgangen af 1886.
I 1886, da byen havde ea. 126 000 indbyggere, var
vandforbruget 137 liter pr. individ pr. døgn.
I 1887 blev en ny 305 mm. hovedledning anlagt fra
Ganstad-haugen til Kirkeveien. Samme aar blev opførelse af dæmninger
i Lille Aaklungen og Svartkulp paabegyndt, og i 18P9 blev
ind-tagsaabningen paa hovedledningen fra Gaustad fordelingsindtag
forøget fra 102 min. til 203 mm.
1 1898 anlagdes en 1 481 meter lang 229 mm. ledning (med
direkte tryk fra Sognsvatn) fra fordelingsindtaget paa Gaustad
over Hasselbakken og Store Ullevaal til Kirkeveien for derved
bedre at kunne udnytte Sognsvatnverket, idet man stod ved
grændsen af, hvad Maridalsverket kunde yde.
Med Akerselvens brugseierforening blev der 1899 afsluttet
en overenskomst, hvorved Kristiania kommune mod en betaling
af 3 millioner kroner fik ret til af Maridalsvasdraget yderligere
at udtage indtil 925 sekundliter, beregnet i gjennemsnit for det
hele aar, foruden de tidligere betingede 310 sekundliter.
Dette blev efter to møders debat den 12te oktober 1899
bifaldt med 45 mod 38 stemmer.
Som følge af overenskomsten af 1899 flk Kristiania
kommune ved kgl. resolution i 1901 tilladelse til at erhverve og
overføre i Akerselvens vasdrag vandet fra tre felter inden
Nitelvens nedslagsdistrikt, nemlig fra Ørfiskevatns felt, feltet
Trehorningen og Nordvatn m. fl. og feltet Jæringen, Dalt3-ven
m. fl. vande. I 1907 blev betalt erstatning til Nitedals
krudt-verk og Nitedals hegtefabrik, ansat til 507 825 kr. I 1907 kunde
vandet fra Ørfiskevatn gjennem en ca. 1 300 m. lang tunnel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
