Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
KRISTIANIA BY.
fra Nytorvet samt i Storgaten og Brogaten med udløb i
Akerselven ved Vaterlands bro.
Tidligere var der ikke noget ordnet afløb for grund- og
spildvandet. Sammen med overvandet gik det til de naturlige
bække-løb, som var i retning fra vest mod øst Frognerbækken,
Skillebæk, Incognitobækken, Bislet- eller Piperviksbækken, en del tilløb
til Akerselven, hvoriblandt Akersbækken fra vest og
Torshaug-bækken og Sandakerbækken fra øst; hertil kommer Hovin eller
Munkebækken, der i forening med Sofienberg- og Tøienbækken
tidligere faldt ud i Oslo bavn, samt Etterstad bækken med udløb
i Loelven. Af disse bække er alle de, som gaar gjennem tættere
bebyggede strøg, nu saaledes som før omtalt overdækkede, dels
med tørmurede og dels med murstenskloaker.
Da man begyndte med ordentlige kloaker, var det i de ældre
bydele, at de mest trængtes, medens bækkene lodes for
størstedelen udækkede.
Fra bi gyndelsen af femtiaarene gaves regelmæssige
bevilgninger til kloaker. I 1855 var de ældre bydele udstyrede med
tørmurede graastenskloaker.
1 1853 begj^ndte man med rørkloaker, som snart fik udbredt
anvendelse.
Til de større kloakarbejder eller til at overhvælve de gjennem
byen løbende bække begyndte man fra 1862 at anvende
murstenskloaker, og disse blev senere anvendte ved større kloakanlæg.
Ved by ud videisen i 1878 blev bj’ens areal meget større med
45 nye gater, hvor der næsten ikke fandtes kloakledninger. I
1879 blev der bevilget til anlæg af murstenskloaker og rørkloaker
i de nye bydele. Inden udgangen af 1886 havde man anlagt
de vigtigste hovedkloaker her.
Smaabækkenes omdannelse til kloaker er før omtalt under
afsnittet om vasdrag.
Afløbsledningerne føres som regel ad korteste vei til
Akerselven eller til de til kloaker omdannede smaabække, og saa ud
i havnebassinet uden nogen rensning.
Mange betydelige kloakarbejder er udførte i de senere aar.
Udenfor kloakernes udmunding i havnen og nederst i
Akerselven bundfælder de uopløste stoffe sig og udvikler ildelugtende
gasarter.
Da renholdsverket oprettedes i 1894, var indførelse af
vand-klosetsystemet paa tale, men man mente, at omkostningerne vilde
blive for store. I 1910 blev der bevilget 78 000 kr. til 2
forsøgs-rensestationer, nemlig til anlæg af en septie tank uden filter ved
Skarpsno og til en Riensch skive (separatorskive) ved Filipstad.
Anlægget ved Skarpsno blev taget i brug den 10de marts 1911.
Ved udgangen af 1911 var der 1269 vandklosetter i brug;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
