Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØRARBEIDER.
89
deraf var 215 tilknyttet Filipstad renseanlæg og 254 Skarpsno
renseanlæg; 800 havde egne renseanlæg.
I 1886 var længden af murkloaker i byen 10 821 m.,
tør-mnrede kloaker 3 788 m. og længden af rørkloaker 85 173 m.,
tilsammen 99 782 m.
Eloakernes længde.
Aar. Murkloaker. Beton- og
monier-kloaker. Rorkloaker Tilsammen
M. M. M. M.
1890 .............• 17 221 — 101 647 118 868
1900 ............. 20 449 1 499 137 986 169 934
1905 ............. 20 932 2 145 146 321 169 398
1910............. 20 932 2 431 148 740 172 103
1913—14........... 21 022 3 692 156 750 181 464
19114—5........... 21 024 3 977 159 565 184 56G
Kørkloakerne har en diameter af 610 mm. ned til 203 mm.
og mindre.
Gåterne Og brolægningen. Den samlede længde af
Kristiania gater var i 1914 153 km., eller længden er en halv gang
til saa stor som fra Kristiania til Kongsberg. Af disse 153 km.
er 118 makadamiserede og 35 brolagte, ejler 77 pct. af
vei-længden var makadamiseret og 23 pct. brolagt.
I 1836 var længden af veiene 24 km., hvoraf 15 km. var
makadamiseret og 9 km. kjørebane brolagt.
Hvorledes udstrækningen af gåterne og fortaugene samt
arealet af pladsene eller torvene er vokset, viser tabellen pag. 90.
Gåterne i Kristiania var i ældre tid slet brolagt, slet oplyst
og meget skidne. Vedligeholdet paahvilede hver gaardeier for
hans gadestykke til gadens midtlinje.
Umiddelbart efter anlægget af byen blev til gaternes
opfyldning anvendt kronens bønder og soldater. Med bearbeidelse
og stensætning gik det langsomt. Endnu tyve aar efter byens
tilblivelse var der adskillige gater, som ikke var stensat. Man var
plaget af gatesøle, og der herskede den uskik, at befolkningen
kastede alskens affald ud paa gaten, hvor svinene færdedes.
Borgerskabet fik strenge paabud om at rette paa disse
uordener, men det hjalp lidet; gåterne var fremdeles i en slet
tilstand.
I februar 1648 heder det, at enkelte gater var «som fasten
morads uden sten og fyld».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
