- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
96

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

KRISTIANIA BY.

meget arbeide og udgifter. Og ofte foretrækker gaardeieren
mulkten.

Klimaet med megen sne og pludselige veiromslag og
undergrunden med meget ler gjor vedligeholdet af gåterne kostbart.
Om vaaren vilde det være vanskeligt, selv om der anvendtes man;-1
og nok arbeidsfolk, at holde Kristiania gater rene.

Belysning;. Det var först længe efter anlægget af byen,
at der kom faste gatelygter. I det 17de aarhundrede var der
ikke gatelygter i Kristiania, og vinduerne langs gaten lukkedes
med lemmer, saa der faldt ikke lys fra vinduerne.

Kristianias brandanordning af 1713 paalagde gaardeierne,
naar der udbrød brand, at hænge en lygte udenfor sit hus,
vistnok forat folk skulde finde vei til brandstedet. Færdselen om
natten maa have været ringe i den lille by, og paa grund af
gaternes tilstand var brugen af haandlygter almindelig.

I 1734 blev af bykassen bevilget 250 rdl. til anskaffelse af
75 gatelygter, som blev tændte og slukkede, alt «eftersom maanen
af- eller tiltager». I den følgende tid opførtes 100 rdl. aarlig
til lygternes forsyning med tran.

I den senere del af det 18de aarhundrede voksede lygtetallet
langsomt.

Lige til aar 1780 var der i Storgaten ingen gatelygter. I
det aar fik kjøbmand Paul Thrane i Vaterland ret til at drive
handel som byens andre kjøbmænd mod at betale 600 rdl. til
anskaffelse af nye lygter for den egentlige by efter en ny model,
og det bestemtes, at forstæderne skulde faa byens gamle
gatelygter.

I byens budget for 1794 opføres udgifterne til underhold af
samtlige lygter med olje og væger til 300 rdl ; i 1832 var
lygternes antal i byen og forstæderne 224. De var som regel
anbragt i stativer paa husvæggene, men enkelte hang i kjettinger,
spændt tvers over gaten. Lygterne brændte til kl. Il1/» ä 12
om natten. I 1837 fremholdt formandskabskomitéen, at det burde
paasees, at lygterne «virkelig tændes, naar der er mørke aftener,
om almanaken endog bebuder maanelys».

Brændematerialet var tidligere tran, senere linolje og rapsolje.

I 1856 gjordes et forsøg med træolje, der fandtes
hensigtsmæssig. Fra aar 1873 blev benyttet parafinolje.

Belysningen inde i husene var i ældre tid overordentlig tarvelig.
En enkel praas stod paa bordet i stuen. Om denne var familien
samlet. Kun i de rigere huse brugte man til hverdags flere lys,
og da undertiden stearinlys. Ved festlige leiligheder kunde der
brænde lys i høie stager rundt om paa bordene, undertiden ogsaa
i lampetter paa væggene eller i lysekroner under taget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free