Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØRARBEIDER.
97
Ikke før i 1850-aarene begyndte saa smaat fedoljelamper
med lampeglas at trænge ind, og lamper til mineralske oljer kom
omkring 20 aar senere. Den første ladning med parafinolje
indførtes i landet 1862.
I 1846 sluttedes kontrakt med en engelsk ingeniør, James
Mai am, om byens belysning med gas. Han fik en tomt af
arbeids-anstaltens eiendom til at anlægge gasverket, erholdt eneret f(Jr et
tidsrum af 30 aar til at besørge belysningen af byen med gas.
Til gaternes belysning skulde anvendes mindst 270 gaslygter, og
Uere lygter, naar det blev forlangt. Brændetiden for de offentlige
lygter var 2000 timer ;ned 4 kubikfods gasforbrug i timen.
Betaling for hver lygte var aarlig 45 kr.
De første gadelygter med gasbelysning blev tændte den 3dje
januar 1848.
Kristiania gasverk var det første gasverk i Norge. Det gik
allerede i 1847 over til Kristiania gaskompani, som drev det til
1878, da det blev overtaget af Kristiania kommune.
Gasverket begyndte paa et litet tomtareal paa 5659 m.L>,
som blev overladt det af kommunen, som derfor betalte
Mangels-gaarden en liden aarlig leie. Efterhaanden blev dette areal
udvidet ved kjøb af tilliggende arealer, saaledes at gasverkstomten,
Storgaten 36, fik et areal paa 9770 m.2
I 1877 fik man overladt til brug en del af Ankerløkken, og
ogsaa paa denne tomt er der i aarenes løb foretaget udvidelser.
I 1909 indkjøbtes et par huse, saa gasverket raader over
tilsammen 28 429 m.2
Gasforbruget har været i sterk stigning i Kristiania, og
grændsen for det gamle gasverks produktionsevne er næsten naaet.
Gasverket i Kristiania har undergaaet faa forandringer, siden
det blev bygget i 1848. Det har dog forstaaet at følge byens
udvikling fra smaaby til storby. Der er to retorthuse, et i
Storgaten og et paa Ankerlokken, tilsammen med 197 retortere eller
ovne. Der er to gasbeholderklokker, som rummer 42 000
kubikmeter gas, den ene 30 000, den anden 12 000.
Gasverket holdes udskilt fra kommunens øvrige økonomi.
I 1880-aarene blev anbragt endel større lygter med
forskjellige slags brændere, Suggske, Siemens regenerativbrændere
m. v. Den største paa den beplantede plads foran
Storthingsbygningen havde et gasforbrug af 75 kubikfod gas i timen og
en lysstyrke svarende til 560 normallys. Lygter af almindelig
størrelse skulde have en lysstyrke svarende til 12 normallys. I
1880 blev ved opførelsen af Kristian IV’s statue paa Stortorvet
placeret 4 store Suggske lygter med gasforbrug 50 kubikfod i
timen og lysstyrke som 200 normallys. Tidligere var her anbragt
en kandelaber meel 5 lygter af almindelig størrelse. Efter en paa
1 — Kristiania by. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
