Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PKNGEINSTITl’TEH.
157
fond. Derfor maatte regjeringen, straks den mindste
ekstraordinære udgift meldte sig, skride til laan eller skattepaalæg.
Alt i 1801 begyndte skatterne at stige og statsgjælden at
vokse, da man maatte holde en hær i Slesvig og Holsten for at
beskytte neutraliteten; men fra 1807, efter Kjøbenhavns bombar
dement, begyndte først for alvor udgifterne at melde sig.
Bygning af en ny flaade, hjælp til Kjøbenhavns gjenopførelse, krig
med England, Norges kornforsyning m. m. slugte millioner. Hære
maatte holdes paa benene baade i Norge, paa Sjælland og i
hertugdømmerne; Bernadottes fransk-spanske hjælpehær i 1808—
09 i Jylland og paa Fyn kostede mellem 5 og 6 millioner
sølv-specier og havde alligevel ikke gjort nogen nytte, o.s.v. Samtidig
tog Øresundstolden sterkt af paa grund af skibsfartens
tilbagegang, og toldindtægterne sank som følge af krigen og
fastlands-spærringen.
Statsgjælden steg fra 29 millioner rdlr. 1800 til 42 millioner
i 1807 og ved udgangen af 1813 til vel 100 millioner rdlr.
Den 5te januar 1813 kom to forordninger om pengevæsenet.
Det gamle myntvæsen afskaffedes, og hovedmynten blev Vs
speciedaler, 2 kronfer, som kaldtes en rigsbankdaler.
Den danske kurantbank ophævedes, og der oprettedes en
rigsbank i Kjøbenhavn med filial i Kristiania. Den flk ret til
at udstede 46 millioner rigsbankdalere, hvoraf 27 millioner skulde
udgives straks. Af disse skulde statskassen faa 15 millioner og
resten anvendes til indløsning af de danske kurantsedler, saa at
man for 6 daler kurant flk 1 rigsbankdaler. Denne
bestemmelse blev truttet, fordi staten manglede sølv til at indløse
kurantsedlerne efter deres værdi, og bestemmelsen var i
virkeligheden en statsbankerot. Men staten havde heller ikke sølv
nok til den nye bank, og de nye sedler blev først efterhaanden
færdige, saa de gamle kurantsedler vedblev at være tvungent
betalingsmiddel, i forholdet 6 kurantdaler mod 1 rigsbankdaler.
Men rigsbankdaleren i papir maatte ogsaa synke i værdi og
tilstanden paa pengemarkedet blev i 1813 værre end nogensinde
før. Parikursen var 200 rigsbankdaler for 100 spdlr. Børskursen
paa en rigsbankdaler var i de første maaneder af 1813 286 pct.
og paa kurantdaler 1716 pct., men de steg voldsomt, undertiden
1000 pct. ad gangen ; saaledes en tid til 2 333 pct. for
rigsbankdaleren.
Man maatte betale 140 rdlr. kurant for l sølvspecies. En
rigsbankdaler var ikke værd 1 skilling eller 3 øre. Ingen kunde
vide, hvad hans eiendom var værd.
Aschehoug angiver følgende kurser paa den danske
kurant-banks sedler og deres værdi i øre fra 1805 til 1813. Parikurs
var i 1760 mVs pct. — 325 øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
