- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
158

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158 KRISTIANIA BY.

[-Gjemieiiisiiits-Kurs.-]

{+Gjemieiiisiiits-
Kurs.+}

1805 ........................................140 287

1806 ........................................140 287

1807 ........................................145—146 275

1808 ........................................165 242

1809 ........................................300 133

1810 ........................................400—460 83 100

1811 ........................................800 50

181 2........................................? ?

1813........................................? ?

Efter 1814 cirkulerede fra foreningen med Danmark flere
millioner ufunderede pengesedler; dertil kom i 1814 de af Kristian
Fredrik som regent udstedte 2 millioner rigsbankdalersedler, de
saakaldte «Prinsesedler», og dernæst de 14 millioner
rigsbankdalersedler, hvis udstedelse rigsforsamlingen paa Eidsvold havde
tilladt 13de mai 1814. Den havde garanteret disse til en kurs
af 375 rbdlr. navneværdi paa 200 rigsbankdaler sølvværdi eller
100 species. De cirkulerende pengesedler ansloges til et beløb
af omkring 25 millioner rigsbankdaler. Kursen paa disse sedler
gik hurtig nedover, eidsvoldsgarantien var uden virkning; i 1815
— 16 gik paa 100 species hele 1500 rigsbankdaler i sedler
eller navneværdi. Udenfor landet havde de norske pengesedler
intet værd.

Norges bailk. For storthinget 1815—1 6 gjaldt det at ordne
statens pengevæsen. Storthinget vedtogen række love, deriblandt en
lov om inddragning af de gamle rigsbanksedler, som skulde
foregaa med et vist beløb hvert aar. Midlerne til indløsningen skulde
tilveiebringes ved en almindelig skat paa formue og næring.
Der vedtoges 14de juni 1816 en lov om oprettelse af Norges
bank. hvis grundfond, mindst 2 eller høist 3 millioner sølvspecies,
skulde tilveiebringes ved frivillig subskription: 10000 aktier, hver
paa 200 spdlr. Hvis subskriptionen ikke skaffede midler nok,
skulde beløbet skaffes ved tvungne indskud. Den af
rigsforsamlingen paa Eidsvold garanterede kurs (375 rigsbankdaler paa 100
specier sølv) blev ikke opretholdt, men sattes ud af betragtning,
hvad der i virkeligheden var en ny statsbankerot.

Man flk to nye skatter "at bære, en til rigsbanksedlernes
inddragning og en til det for den nye bank fastsatte sølvfond.

Det gik ikke dengang saa let som nu at stifte et
aktieselskab. Norges bank havde en trang fødsel.

Den frivillige subskription til banken mislykkedes. Der blev
ikke tegnet mere end 3 791 istedetfor 10 000 aktier. Der blev

Vferdi i ore.

Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free