- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
185

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL.

185

den udstrækning, hvori de var skjænkede af Kristofer af Bayern,
Kristian I og kong Hans. Men rostockernes velmagtstid var nu
forbi. Sidste gang tyske vintersiddere omtales i Oslo, er i
1531.

■ Kristian II havde bidraget meget til at indskrænke de
fremmedes handel, og hansestædernes kræfter var brudte i grevens
feide. Den indfødte norske handelsstand begyndte at komme
sig op. Reformationen berøvede vistnok Oslo en væsentlig del
af dets betydning som sæde for en mægtig geistlighed. Men saa
begyndte i det 16de aarhundrede trælasthandelen at tage sig op
og at blive fordelagtig.

Med tyskernes forsvinden blev der mere foretagsomhed, og
Oslo begyndte at gaa frem i folkemængde og velstand.

Fra midten af det 16de aarhundrede, indtil Kristiania
anlagdes i 1624, kom byen sig op, trods politiske uroligheder.

Osloborgerne synes omkring 1550 at have havt omsætning
med de svenske naboprovinser paa den anden side rigsgrændsen.
Efter leusregnskaberne 1560—61 blev osmundjern kjøbt til slottet
af svenske bønder, der vistnok paa vinterføret havde bragt varen
til Oslo. Den vare, svenskerne paa denne tid almindeligvis
hentede fra Norge, var salt. Det svenske jern har saaledes
vistnok været kjøbt af Oslos kjøbmænd og betalt med salt.

Trælasthandel i Oslo. Trælastudskibniugeu fra Norge i
det 14de aarhundrede og tidligere har kun været af ringe
omfang. Udførsel kjendes vistnok til England allerede i det 13de
aarhundrede. Den 13de november 1253 skrev nemlig kong
Henrik III af England en ordre til sine fogder i Southampton,
at de skulde indkjøbe 200 norske furubord og levere dem til
sherifen i samme by «for at anvendes til paneling i vor kjære
søn Edvards værelse paa Winchester slot». Samtidig omhandles
et indkjøb af 1000 norske bord til paneling af nogle rum i
Windsor slot.

Men disse furubord er sandsynligvis kommet fra Vestlandet,
hvor der fra Bergen paa den tid blev drevet forholdsvis livlig
handel paa England.

Haakon V s retterbod af 1306 forbød, at nogen udlænding
kjøbte «sperrar, boröviö eöa rapta» andetsteds end i byerne.
Boröviör er i vort gamle sprog den almindelige betegnelse for
det kløvede og tilvirkede træprodukt som handelsvare. Det
omfatter alle dimensioner, altsaa baade planker, battens og bord i
nutidens sprog. Sperra betegner den firhugne tømmerstok Eaptr
vil sige en spire, træstamme af ringe tykkelse.

Trælastudskibning fra Østlandets kjøbstæder, og da nærmest
fra Tønsberg og Oslo blev efterhaanden en bynæring. Der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free