Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
KRISTIANIA I$V.
<log kun tale om middelaldersk smaatrafik med blandede
ladninger.
Fra midten af det 15de aarhundrede var udførsel af trælast
til Holland vokset, og udførselen besørgedes af fartøier med
skipper, styrmand og matroser, i hele trælastladniuger, ikke af
seilende kjøbmænd med stykgods.
En trælastskibning af større omfang kunde ikke ske. saalænge
en retterbod af 1380 forbød udførsel direkte fra landdistrikterne.
Den økonomiske evne i kjøbstæderne var ringe, og der var ingen
handelsstand med kapital stor nok til at optræde som
mellemmænd ved den udenrigske omsætning. Det var en sag af
vigtighed for hollændere at faa hævet retterbodens forbud, saa at de
frit kunde sætte sig i forbindelse med bønderne eller skogeierne.
Dette opnaaede de som berørt ved et privilegiebrev i 1443.
Den 24de august 1443 gav kong Kristofer, som berørt, byen
Amsterdam ret og frihed til at handle paa Norge, hvor de vilde.
De kunde da i det sydlige og vestlige Norges havne kjøbe tømmer
af bønderne og laste sine skibe. I de følgende aar udstedtes
lignende fribreve til andre hollandske byer. Over denne ret
vaagede hollænderne med stor omhu, og de fik den fornyet ved
traktaten i Speier af 23de mai 1544. Den var af stor
betydning for folland, som trængte meget tommer til sin store flaade.
I Norge fik de tommeret billigt, og skogen voksede nær kysten,
saa driftsomkostningerne var smaa.
Et brev af 29de november 1454, i Kristian I s tid, aabnede
fri adgang til Norge ogsaa for de frisiske stæder.
Handelen med hollænderne foregik paa den maade, at de
søgte ind der, hvor der var skog, og handlede direkte med bønder,
og hvem der forøvrigt havde noget at sælge. Lasten solgtes
vistnok for det meste til spotpris, men den blev kontant betalt.
Sagbrug, drevne ved vand til sagning af planker og bord,
kom i brug her i landet omkring 1530. I et jordskiftebrev,
dateret Oslo 8de september 1529, omhandles en «sagfos» liggende
til gaarden Vasbond i Oppegaardsbygdeu. Provsten ved
Mariakirken i Oslo havde aar 1529 overladt hr. Henrik Krummedike
en «sagekværn».
I Sverige var sagene noget ældre, allerede fra 1466, og
maaske er de indfort i Norge fra Sverige.
Tidligere huggede man stokken efter længden med øksen i
to dele og fik kun to planker, hvor man med sagen fik 7 eller 8.
Dette gav anledning til sterkere udførsel af trælast i forædlet
tilstand.
I 1544 sluttedes som berørt traktaten i Speier, som i mere
end 100 aar dannede grundlaget for Norges trælasthandel med
hollænderne, som dengang var den förste sjøfarende nation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
