Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
KRISTIANIA BY.
med afsætning til udlandet. I et kongebrev fra Koldinghus af
18de marts 1545 til «undersaatterne i alt Oslo stift» heder det,
at kongen har erfaret, at de havde optaget sig en ny bjering
med sagmøller» (sagbrug). Alle, som brugte sagmoller, skulde
herefter «komme kongen til hjælp med hver tiende bredde (bord)
af hver sagmølle». Samtidig fik lensherren paa Akershus, Peder
Hanssøn (Litle) instruks om at have tilsyn med bønderne, saa
at kongen af alle sagmøller, «som bønderne bruger der over alt
hans len søndenfjelds», fik hver tiende sagbredde. Alt tømmer
og de dele, som kongen lod tilvirke paa sine egne sagmøller,
eller som han i tiende modtog af bønderne, skulde lensherren
føre til udskibningssteder og sælge, kongen tilbedste.
1 sidste fjerdepart af det 16de og i begyndelsen af det 17de
aarhundrede var der stigende efterspørgsel efter skaaren last, og
i mange bække ved kysten kom op smaa vandsage for
tilvirkning af udskibningslast. Da den store skogbestand nærmest
kysten var ryddet, begyndte flødning fra dalførerne nedigjennem
elvedragerfe, og skogeierne inde i landet havde da vanskeligt for
at komme i umiddelbar forbindelse med den udenlandske skipper,
som kom ind paa havnene for at kjøbe trælast. Fra den tid
blev det nødvendigt at ordne flødningen fra de store skogbygder
i indlandet, og der begyndte at danne sig en klasse af
trælasthandlere i kjøbstæderne, og de blev mellemmænd mellem
skogbonden og udlændingen.
Den trævare, hollænderne fortrinsvis søgte i Norge, var
granen, der mangler paa Vestlandet. Hollænderne lod skotter
og englændere beholde sit gamle marked i Ryfylke og paa
Sønd-bordland. Som fragtfarere for andre nationer hentede
hollænderne Ogsaa en stor del furulast, men brede granbord og
gran-bjelker, som de opskar paa sine vindmøller, har været den last,
de særlig søgte for sit hjemlige forbrug.
Udskibningen af trælast fra selve byerne var i tiden efter
reformationen ringe. Endnu i 1528 synes Oslo, efter
toldregnskaberne, ikke at være besøgt af mere end ca. 10 smaa skibe,
heri ikke indbefattet byens egne fartøier. Toldregnskaberne
omfatter i denne tid kun de udenlandske fartøier.
Omkring midten af det 16de aarhundrede synes byen at
have taget sig op. I aaret 1546 ilagdes byen en ekstraskat af
1200 daler, medens Bergen ansattes til det forholdsvis ringe
beløb af 1500 og Tønsberg til 400 daler.
Trods fremskridt havde stadens trælasthandel endnu omkring
aar 1600 sit gamle, middelalderske tilsnit. Alle kjøbstadens
ind-byggere havde udskibningsret, og en stor og blandet skare deltog
i udskibningen af den skaarne last, saa det hele var som en
detaljhandel. Stadens 2 borgermestre var blandt de største ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
