- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
187

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDE!..

187

Speiertraktatens handelsbegunstigelser stemte nøie med de
privilegier, som sjøstæderne omkring Znidersjøen tidligere havde
erhvervet for farten paa Norge, men disse privilegier blev nu
almindelige for alle nederlandske stæder, hvilede paa en fast
traktat, medens de middelalderske handelsprivilegier, som
udenlandske stæder havde tilhandlet sig, maatte fornyes ved hvert
tronskifte.

Hollændernes trælasthandel havde allerede efter 1443 været
af nogen betydning, men i det sekstende aarhundrede begynder
Norges trælasthandel at tage et større omfang. Den var i det
hele bestemt ved efterspørgselen fra Amsterdam.

Trælasthandelen paa udlandet blev ved hollændernes
privilegier frigjort for ethvert baand, der knyttede den til byerne.
Hollænderne begyndte, og andre nationer rundt om Nordsjøen,
skotter og englændere, dansker og tyskere, som trængte trælast
som hollænderne, fulgte i disses spor. I begyndelsen af det 16de
aarhundrede var udskibningen af norsk trælast uden mellemkomst
af nogen kjøbstad aaben paa landets hele kyst, hvor et skib
kunde indtage last. Dette varede i 200 aar, til 1662, da
trælasthandelen henlagdes til kjøbstæderne.

Tidligere, da hollænderne fik sine privilegier, manglede landet
en driftig og indflydelsesrig borgerstand med kjøbmænd og
sjø-mænd, som selv kunde have overtaget udførselen af landets trælast.

Udviklingen af trælasthandelen forøgede efterspørgsel efter
skibe, og befolkningernes vekst i de store havnestæder i udlandet
krævede mange nye bygninger; dette forøgede efterspørgselen
efter trælasten fra Norge, det nærmest liggende marked. Norsk
trælast bliver fra nu af en søgt handelsvare, ikke alene i Holland,
men ogsaa i Spanien, Portugal og England. Trælastfartøierne
var næsten altid hollandske, men den trælast, der udskibedes i
disse, gik ikke til hollandske havne alene. Den hollandske
skibsfart overtog ved sin fragtfart størstedelen af den europæiske
vareførsel udenfor Middelhavet, ogsaa til England, hvis
koffardi-flaade i udenrigsk fart endnu i aaret 1582 kun bestod af 135
fartøier.

Trælastfarten har vistnok ogsaa givet den norske aktivhandel
paa udlandet et opsving. Det hollandske marked modtog gjerne
trævarerne, enten de kom i hollandske eller i norske skibe. Der
er en forordning fra Oslo af det norske rigsraad, dateret 4de
december 1490, hvorved forbydes den fordærvelige skik, som
mangesteds bruges her sondenfjelds, i saa maade, at landbønder
og bokarle har egne store skibe, med hvilke de seiler
udenlands med sperrer, bord, legter, salt og andre varer, til
forsømmelse af agerbruget.

1 aarene 1540 til 1570 var sagbrugsdriften blevet industri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free