- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
193

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL

19.-5

Det traditionelle mildveir «markenslinna > holder sig fra aar
til aar med «markenspuddersukker» i gater og paa torve.

I baçrerbutikerne er der honningkager og markedssukkertøi»
i poser.

Men de karakteristiske markedsforlystelser og markedsboder er
politimæssig forbudt. I Pløensgaten og Youngsgaten er der ikke
længer panorama, ingen havfrue med fiskehale af blik, ingen
kjæmpe med fingerringe til at slippe tokronestykker igjennem. —
Og paa Youngstorvet handler de ikke længer med bliktøi og
honningkager, men med gulerødder og fisk, som hver dag ellers.

Den eneste rest af Kristiania-markedet finder man i vor tid
paa Stortorvet. Paa en afdeling af torvet er opstillet endel
kjoretøier.

Dette kjøretøi-marked holder sig som tilknytning til
hestemarkedet. Paa «Kontraskjæret» er alle spiltaug optaget. Det
er heste fra Hadeland, Valdres, Toten, Hedemarken og Smaalenene.

Paa torvet holdtes i ældre tid 2 gange ugentlig, onsdag og
lørdag, saakaldt akseltorv med bønderne, som ikke maatte sælge
sine varer noget andet sted i byen.

Bønder og andre, som bragte levnetsmidler til byen for der
at sælge dem. var i ældre tid pligtige til at udbyde tilsalgs sine
varer paa byens torv og at opholde sig der 2 timer efter
ankomsten, forinden de afhændede dem andetsteds. Overtrædelse
af dette paabud straffedes som forprang, og den skaffede politiet
meget bryderi. Der maatte holdes vagt ved Grønlands bro for
at hindre borgerne i at kapre bønderne paa veien til torvet.

Kristianias handel fra anlægget i 1624, til byen fik
aneret til udførsel af trælast i 1662. Da Oslo borgere i 1624
af Kristian IV blev tvungne til at flytte sin by over paa den
anden side af Bjørvikeu, flyttedes ogsaa Oslo privilegier over til
Kristiania.

Kristiania flk saa nye privilegier 29de juli 1632; indtil da
havde de paa Oslo lydende været gjældende. Privilegierne af
1632 blev af kong Fredrik III stadfæstede den 25de august 1648
«fter hyldningen i Kristiania og senere atter ved et aabent brev
af 30te juli 1662.

Oslo mistede sin kjøbstadsret. Ingen næringsdrift maatte
foregaa længer i Oslo, og for at hindre skibsfart og handel
paa-bød kongen, at de gamle brygger skulde ødelægges. Heller ikke
forstæderne paa byens grund udenfor voldane havde del i
privilegierne; de maatte ikke drive handel og anden bynæring. Først
fra 1784 fik endel af forstæderne ret til at drive
kjøbmands-handel.

Efter de nye privilegier af 1632 skulde indvaanerne i nabo-

is — Kristiania by. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free