Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
KRISTIANIA I$V.
byerne Bragernes (nu en del af Drammen), Moss og Son
inden-et fjerdingaar flytte ind til Kristiania, et urimeligt paabnd, som
det var vanskeligt at iverksætte, saa det blev taget tilbage ved
et nyt kongebud i 1636. De i disse byer bosatte kjøbmænd blev
dog paalagt indskrænkninger i sin handel til fordel for Kristiania,
og de ansaaes som borgere i Kristiania. Moss løstes forholdsvis
snart fra sin forbindelse med Kristiania; den var i 1671 henlagt
under Fredrikstad. Derimod vedblev Bragernes lige til i aaret
1800 at have fælles magistrat med Kristiania.
Kristiania havde strid om oplandet med Fredrikstad-, som
1628 fik ret til at haudle i Odalen, og snart forsøgte ogsaa at
trække Mjøsegnene til sig; denne strid opfriskedes 1674.
Flere ulykkelige begivenheder hemmede Kristianias vækst,,
som pestepidemierne i 1630 og 1654, den store brand i 1686
og de langvarige krige med tunge skatter og
indkvarterings-byrder.
Oslo havde, som landets andre større handelsbyer, fra
gammel tid af faaet et opland, hvis indvaanere kun skulde handle
med byens borgere. Med Oslo’s privilegier lik Kristiania den
gamle bys handelsomraade, som var hele det daværende Akershus
len eller de nuværende Akershus og Hamar stifter samt
kyststrækningen fra ßaahus fæstning til Aaensire; dog fik de faa
mellemliggende smaa byer «nogle miles frihed».
Trælasthandelen havde, som omtalt, givet Oslos
forretningsmænd noksaa god indtægt. Enkelte driftige og formuende borgere
tilrev sig snart den fordelagtigste udførselshandel og oparbeidede
betydelige formuer, medens de andre mindre kjøbmænd havde
det vanskeligt.
Da trælasthandelen blev betydelig, dannede der sig lidt efter
lidt af de store godseiere og kjøbmænd en samling af
handels-magnater, som bemægtigede sig ikke alene trælasten, men ogsaa
udførselen af de vigtigste andre varer, som tjære, skind, huder,
smør, talg, jern, karve og fjær.
De mindre borgeres konkurrance blev vanskeligere, fordi
mange af byens embedsmænd deltog i forretningerne for at
forbedre sine indtægter, hvad der bidrog til at hæve den rigere
kjøbmandskla8ses magt og anseelse.
Byens borgere havde og at konkurrere med bønderne, som
solgte last direkte til hollænderne. I Kristiania bys nye
privilegier af 1632 blev det vistnok paabudt, at den last, som
huggedes indenfor Asker og indover Bundefjorden, skulde føres til
Kristiania og sælges der. Kun hvis borgerne ikke vilde kjøbe
den, kunde bønderne oplægge den paa Oslos gamle trælasttomter
og sælge den til fremmede. Men dette bud overtraadte
skogeierne, og desuden havde hollænderne privilegium paa at tilhandle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
