Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 KRISTIANIA BY.
skab ikke alene for raadet, men ogsaa for et udvalg af
borgerskabet, og satte i det hele denne fordring igjennem. Endelig
vilde de ha ret at klage direkte til kongen, naar de følte sig
brøstholdne. Raadet protesterte, men statholderen, Gregers Krabbe,
mente, at han ikke kunde formene borgerne at klage direkte til
kongen, naar de først havde henvendt sig til stedets øvrigheder
uten at faa sine besværinger afhjulpne.
I 1649 klagede handelsstanden i Kristiania over, at den
ikke fik nyde godt af den frihed for told og accise, som Fredrik 111
havde givet byeu under hyldningen 1648. Denne frihed blev af
øvrigheden fortolket derhen, at den kun gjaldt skibe, som hørte
hjemme i Kristiania; da den allerstørste del af varetransporten
til og fra byen foregik paa udenlandske fartøier, kunde borgerne
med rette sige, at det kongelige privilegium paa denne maade
ikke blev «en almindelig benaadning eller frihed, men heller en
frihed» til bedste for nogle faa, som eiede skibe eller skibsparter.
Klagen gjentoges i 1651. men der blev ikke nogen forandring.
De iieste klageposter angik den uprivilegerede handel. Endnu
ved midten af det 17de aarhundrede drev præster og fogder paa
landet handel i stor stil, især med trælast. De kjøbte tømmer
hos bønderne, lod det selv skjære og kjøre til Kristiania, hvor
borgerne til sin ærgrelse kunde se deres bord-, planke- og
ved-stabler opstillet paa byens egen grund. Dette saakaldte
land-prang Blev drevet ganske aabenlyst, trods borgernes gjentagne
klager, og skjønt det var forbudt saavel i almindelige
forordninger som ved byens privilegier.
Foruden over dette landprang harmedes handelsborgerne over
haandverkernes handel. Skrædderne og skomagerne søgte ved
siden af sit haandverk at skaffe sig ekstrafortjeneste med handel.
De solgte ikke blot klæder og skotøi, men drev høkervirksomhed,
trods kjøbmændenes gjentagne klager. Det heder i 1650, at de
fordærvede handelen i byen for andre fattige kjøbmænd, som
ikke havde andet end sit kjøbmandskab at leve af.
Disse haandverkere havde paa sin side eneret, til sin egen
næring og gik strengt frem mod enhver udenfor laugene, som
vilde trænge ind i deres virksomhed.
Borgerskabets klager var delvis rettet mod udlændingen Selio
Marselis. Han tilhørte en fornem brabantsk familie, der paa grund
af religionsforfølgelser havde bosat sig i Hamburg, hvor han selv
var født 1600. Han bosatte sig i Holland, men flyttede i 1645
til Kristiania, hvor Sehested skaffede ham store særrettigheder.
Selio paatog sig at stille orlogsskibe til kronens tjeneste, og
da kongen ikke kunde betale ham, søgte man paa anden maade
holde ham skadesløs.
Selio var under krigen regjeringens bankier, drev derhos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
