Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDE I,
195
sig trælast overalt langs kj-sten, og enkelte større udskibere havde
særprivilegier.
Priserne paa trælast kunde ikke holdes oppe, saalænge der
var skog nok i hver vik, og de holdt sig ogsaa meget låve. indtil
kjøhstadsborgerne i 1662 blev eneberettigede til al trælasthandel.
1 1628 udførtes i fremmede skibe fra Kristiania 10 530
tylvter «deler» foruden endel bjelker, brændeved etc. I 1629
udskibedes ca. 15 000 tylvter deler, 694 favne ved. 172 tylvter
bjelker foruden anden last, især til Holland og England.
Udførselen i byens egne skibe var ubetydelig. Toldindtraderne
angives for aarene 1644—47 til i gjennemsnit 8 075 rdlr., for
1655—60 til gjennemsnitlig 11513, for 1663 til 20 235 rdlr.
og for aarene 1667—69 til 30 100 rdlr. Rigsdaleren var i den
tid værd kr. 3.88 til kr. 3.92.
Bragernes, Fredrikstad og Moss havde allerede ved Kristiania
bys anlæg en anselig tømmerhandel, og Bragernes vedblev, trods
indskrænkninger i byens næringsdrift til fordel for Kristiania,
i lang tid at udføre mere trælast end Kristiania
Mellem Kristianias ældste borgerskab var der nogle temmelig
formuende folk, at slutte af det betydelige odels- og pantegods,
som mange borgere eiede ved midten af det. syttende aarhundrede.
Men de mindre handlende havde det kummerligt. I 1643
heder det, *at der ikke var 30 vederheftige borgere, som uden
gjæld forstaar at drive sin ringe handel», og i 1653 klages bittert
over, «at enkelte af de rigeste borgere have revet al handel med
fjær, elgsdyrhuder, bukkeskind, smør, talg og karve til sig»,
idet de lod disse varer opkjøbe i landdistrikterne.
Stor skade anrettede de udenlandske kjøbmænd og kræmmere,
som drog over land og strand med sine varer, nedsatte sig i
ladestederne og i forstæderne eller drev smughandel i selve byen
uden at svare skat.
Af fremmede var der kommet mange, efterat Fredrik III
ved hyldningen 1648 havde givet frihed for told og accise, en
frihed de forstod at gjøre sig nyttig.
Kristianias borgere var derfor i det 17de aarhundrede ofte
misfornøiet og plagede myndighederne med mange «supplikationer».
Medlemmer af de rige familier sad i raadet og blev
borgermestre, og borgerne mente, at de benyttede sine stillinger til at
tilvende sig fordele paa borgerskabets bekostning. I 1651
paa-talte borgerskabet bl. a., at borgermestre og raadmænd ikke
betalte skat efter sin næring som andre borgere; men det. lykkedes
ikke at faa dette forandret: borgermestre og raad var ogsaa i
den følgende tid fritaget for de ordinære skatter, men ikke for
overordentlige ydelser.
Borgerskabet krævede, at byens kæmner skulde gjøre regn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
