Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
201
regulere næringsveiene. Dette system havde sin blomstringstid
under Fredrik IV og hans efterfølgere, og blev til skade for
Norges økonomi; det svækkede foretagsomheden og afpassedes
nærmest med Danmarks interesse for øie. Der kom
indførselsforbud og prohibitive toldsatser; ingen artikel blev for kostbar,
naar den var frembragt i landet selv, og ingen billig nok, naar
den skulde hentes fra udlandet. Den enkelte by eller enkelte
kjøbmand flk begunstigelser paa sine konkurrenters bekostning,
og umodne industrielle projekter fik støtte af regjeringen, som
selv ofte deltog i virksomheden.
Dette og tabene under krigen gjorde, at det tog tid, før
handelen efter krigen kunde komme op.
I 1713 endte den spanske arvefølgekrig, og de fremmede
magters skibe gjenoptog farten paa Kristiania; trælasteksporten
fra det søndenfjeldske Norge blev i eukelte aar meget stor.
Efter freden med Sverige blev handelsomsætningen noget bedre,
men trælasthandelen var paa grund af et krach i England i 1720
lidet lønnende. Fksporthandelen var fra nu af væsentlig passiv
og dreves af nogle faa større kjøbmænd, tildels i stor stil.
Efter optælling i 1722 havde byen 546 familier, hvoraf de
355 boede i de fire kvarterer, resten i Grændsen, Vaterland og
Piperviken. Der var 24 trælasthandlere, 35 krambodhandlere og
38, som handlede med forskjellige varer.
Boghandelen var ringe. Tilladelse til at «negotiere» med
boger søgtes og meddeltes stundom. I vinteren 1725—26
opholdt en Brandt fra Hamburg sig i byen som «tysk boghandler»,
i aarene 1711—34 levede her en boghandler og bogbinder
Frederik Brnun.
I aaret 1733 fik Kristiania ved kongelig naade oplagsret til
vin, salt, fremmed brændevin og tobak (de saakaldte «4 species»).
Kong Fredrik IV havde i 1726 givet Kjøbenhavn eneret til denne
handel i Danmark, saa de øvrige byer blev nødt til at tage disse
varer over Kjøbenhavn. Kristian VI ophævede imidlertid i 1730
denne eneret og erstattede den med en oplagsfrihed, som virkede
til samme maal, idet provinsbyerne flk toldlettelser, naar de tog
disse artikler over Kjøbenhavn. Den samme ret fik nu Kristiania.
Samtidig fik byen ogsaa ret til at drive transithandel med svensk
jern, hvilket i nogle aar af hensyn til de norske jernverker havde
været forbudt; jernet byttedes bort mod tobak, sild og salt for
de nærliggende svenske grændselandskaber. Det svenske jern
maatte dog heller ikke nu sælges inden riget, men blot oplægges
til udførsel.
I 1735—42 sank tolden til lidt over 22 000 rdlr. aarlig,
eller til et lavere beløb end umiddelbart før krigen.
I september 1735 udstedte Kristian VI det skammelige for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
