Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
KRISTIANIA BY.
bud mod at indfore korn til det søndenfjeldske Norge (undtagen
Kristiansand) fra andre lande end fra Danmark. Forbudet skede
for at støtte det danske jordbrug og bragte flere gange store dele
af Norge til hungersnødens rand.
Der kom i 1740—43 3 sørgelige misvækst- og hungersaar
for landet. Den herskende nød tvang regjeringen i juli 1741 til
at tilstaa toldfri indførsel af dansk korn med kredit for de
trængende, og da der kom en helt mislykket høst, saa den sig
nødt til midlertidig ogsaa at ophæve forbudet af 1735.
I 1742 blev sæden paa marken og engene i byens opland
opspist af larver, og i mange egne ødelagdes høsten af nattefrost.
Paa landet maatte man ty til barkebrød, en mængde mennesker
døde af sult, og smitsomme sygdomme fulgte i hungersnødens
spor. Alene i de to aar 1741 og 1742 oversteg antallet af
dødsfald i Norge fødslerne med 25 047.
I almindelige aar indførtes til Kristiania 40 ä 50 000 hl. korn;
men i aarene 1741—43 gik importen op til i gjennemsnit ca.
100 000 hl. pr. aar, og for hele Akershus stift angives importen
i 1742 til ca. 375 000 hl. korn. Denne enorme kornimport
kostede landet store summer, skjønt betydelige mængder sendtes
af regjeringen til lindring af noden, uden at blive betalte.
Handelsforbindelser knyttedes med England, og saavel
økonomisk som socialt var der sterk paavirkning fra England, hvilket
varede lige indtil begyndelsen af det 19de aarhundrede. En del
nordmænd bosatte sig i England, og enkelte englændere etablerede
handelshuse i Norge, og enkelte af disse blev et langt tidsrum
regnet blandt byens største og fornemste, saaledes det trælasthus,
som grundlagdes af James Collett, som indvandrede i 1683.
Ogsaa fra andre lande indvandrede handelsmænd i det 17de
aarhundrede; saaledes familien Anker, af tysk eller svensk
oprindelse. Der var adskillige danske kjøbmænd, ikke saa faa fra
Slesvig, samt enkelte tyske og hollandske forretningsmænd i byen.
De fleste udlændinger, som deltog i handelen, blev ved
giftermaal snart nationaliseret.
Fra England kom kolonialvarer, industri- og manufakturvarer
videre salt, vin, brændevin m. m. Omsætningen med England
hemmedes meget af den engelske navigationsakt, der ikke tillod
de i Holland byggede norske fartøier at bringe norske produkter
til England. Med Sverige byttedes forskjellige varer mod jern.
Ogsaa med Holland var forbindelsen livlig, paa grund af dette
lands behov for trælast. Kristiania havde og forbindelse med
Frankrige og Flandern, men indførselen af salt fra Spanien og
Portugal var mere og mere gaaet over paa englændernes hænder.
Kristianias omsætning med Vestlandets byer var ikke
betydelig. Jern og jernvarer, papir, sæbe m. m. byttedes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
