Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
KRISTIANIA I$V.
anden trælast, ca l’A million bord og planker, samt i 3 lad
ninger til Frankrige ca. 100 000 bord, ligesom 3 ekspeditioner
afgik med trælast til Vestindien.
Der blev i disse tider, efter byens ringe størrelse, mange
velstaaende mænd i Kristiania.
Toldindtægterne steg fra 29 378 rdlr. i 1745 til 56 765 rdlr.
i 1759 og videre til 79 551 rdlr. i 1769. Antallet af de
hjemmehørende fartøier tiltog i aarene 1746—66 fra 11 til 21.
Den ekstraskat, som i liere aar havde trykket landet,
ophævedes i 1772, og indførselen af korn til det sydlige Norge fra
andre lande end Danmark blev tilladt i 1772—73 og en del af
1 774. I 1 772 blev det bestemt, at der atter skulde slaaes mynt
paa Kongsberg.
Pengevanskelighederne vedblev imidlertid, og i aarene 1775
og 1781—82 var der dyrtid, og stiftamtmand Levetzau skildrer
den økonomiske tilstand som meget mislig. ^
Under den første del af den nordamerikanske frihedskrig led
handelen og skibsfarten tab ved kaperier fra de krigførende
magters side. I den sidste del af krigen, da det nordiske
neutralitetsforbund af 1780 beskyttede fragtfarten, som mere og
mere maatte besørges af de neutrale magters skibe, blev der i
norske skibsrederbyer tjent mange penge paa fragterne, og der
byggedes nye skibe i alle byer.
Ved slutningen af 1782 var antallet af fartøier, som hørte
hjemme i Kristiania, steget til 38 paa tilsammen 2 464
kommerce-læster (omtrent 6 160 reg. ton), og af disse regnedes 21 paa
mellem 50 og 165 kommercelæster for «skibe». Resten var
brigger, gallioter, snover og jagter. Størstedelen af fartøierne,
ialt 23, var bygget indenlands, 15 var kjøbt fra udlandet.
Handelsstanden led et føleligt tab ved den store brand,
som i juni 1785 ødelagde byens sjøboder, brygger og toldbod
med store varelagere, især af korn og salt. Grændsefelttoget i
Baahuslen høsten 1788 voldte indkvartering og skatter. Men
felttoget var kortvarig og uden væsentlig afbræk i den noksaa
betydelige handel mellem Kristiania og de svenske
grændse-distrikter, som i tidsrummet 1785—89 var livlig. Den bestod
i en tuskhandel med svensk jern mod fransk brændevin, tobak,
sild og salt.
I aarene 1722—26 indførtes gjennemsnitlig 56 800 hl.
kornvarer pr. aar, hvoraf malt var mere end halvparten; i 1780—82
indførtes 122 000 hl. Kornvarer kom indtil 1788 næsten
udelukkende fra Danmark, som ogsaa i den følgende tid sendte mest
kom. I de tre aar 1780—82 var indførselen af brændevin
350 000 liter, af kaffe 63 700 kg., af sukker 94 000 kg., af tobak
146 600 kg., hvilke varer var blevet blandt de vigtigste. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
