- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
205

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEI-.

205

varer kom ogsaa mest over Kjøbenhavn. Fra England kom
manufakturvarer af bomuld, uld, lin etc. samt industri- og
luksusvarer, finere jern- og staalvarer etc.; disse varer omsattes dels i
byens bntiker, dels sendtes de videre til de mindre kjøbstæder,
der ikke havde direkte forbindelser paa udlandet. Paa grund af
byens store opland har indførselshandelen altid været af større
betydning end udførselshandelen.

Den gode tid fra ca. 1790 til krigen i 1807. For aarene
1779—83 var de samlede toldindtrader 64 800 rdlr. pr. aar, i
aarene 1797—99 var de steget til 110 700 og udgjorde i 1804
— 06 gjennemsnitlig 161 400 rdlr.

Denne stigning havde forskjellige aarsager. Landet havde i
sidste halvdel af det 18de aarhundrede næsten ingen krige havt.
I aarhundredets midte gav fiskerier, især sildefiskerierne, et godt
udbytte. Det var vistnok ikke af betydning direkte for Kristiania,
som ikke deltog i fiskerierne, men de gav anledning til, at der
kom fremmed kapital til landet. Den merkantilistiske toldpolitik
var fremdeles raadende, men dog var flere af de besværligste
indskrænkninger og forbud blevet ophævede.

Saaledes blev ved forordning af 6te juni 1788 Danmarks
skadelige kornmonopol i det sydlige Norge ophævet og indførsel
af korn fra fremmede lande tilladt. En forordning af 31te mai
1793 udvidede og ordnede kreditoplagssystemet, til lettelse for
kjøbmændene, som fritoges for at erlægge tolden af de vigtigste
varer forskudsvis. Forordningen af 22de april 1795 ophævede
flere baand paa skogen, sagbrugene og trælasthandelen.
Skogeierne fik omtrent fri raadighed til at handle med sin skog, som
de vilde. Det paa de privilegerede sage tidligere hvilende forbud
mod at skjære mere end et vist kvantum tømmer om aaret blev
ophævet, hvilket gav trælasthandelen ct betydeligt opsving, men
virkede til, at skogene blev sterkt medtaget.

Det bestemtes at overgive skogenes brug til eiernes fri vilje
og fordel. «Al slags trælast, stor og smaa, maals og undermaals,
maa i Norge af skogeierne hugges og udføres til udenrigske og
indenrigske stæder. <>

Bevillinger til nye sagbrug kunde ventes meddelte der, hvor
det maatte findes fornødent for skogeierne selv. Disse
bestemmelser fremkaldte under gunstige konjunkturer en stor forøgelse
af aavirke og udførsel.

Tilsagn om forøgelse af de privilegerede sagbrugs antal likte
ikke de rige trælasthandlere, der tillige var sagbrugseiere.

Toldforordniugen af Iste februar 1797 brød med
beskyttelsessystemet og indførte et frihandelssystem.

Under de franske revolutionskrige i 1793 —1806 havde han-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free