Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
207
De største trælasthuse indehavdes dengang, efter Christen
Pram, af følgende mænd: Bernt Anker, hvis nettoformue ved hans
død i 1805 ansattes til 1598 510 rdlr., deri ikke medregnet
tilgodehavende hos 405 usikre debitorer for over 456 000 rdlr.;
Collett & søn, indehaver John Collett, eier af Ullevaal og Fladeby;
Jørgen Pløen, hvis store formue i 1817 tilfaldt datteren Louise,
gift med stiftamtmand Thygeson; Ener Holm;
generalkrigskommissær Haagen Mathiesen, eier af Linderud og Paul Clausen.
«De første er,» skriver Pram, «noksom bekjendte huse, men
selv de sidste ansees for at eie mere end en tønde guld»
(100 000 rdlr.).
Bernt Anker (født 1746, død 1805) eiede gaarde, skoge og
sagbrug i stor mængde. De vigtigste af hans eiendomme var:
Moss jernverk, der takseredes i 1804 for 100 000 rdlr..
Hakedals jernverk, Frogner ved Kristiania, Soli brug i Tune
præstegjeld, Ryen og Vestby sagbrug i Skedsmo, Moss sag- og
kvern-brug, Stensby brug i Eidsvold, Aas gaard og brug i Hakedalen,
Snekkenes og Brekke brug med 9 sage i Rakkestad, Varaa brug
i Fet præstegjeld, Stange ålmenning, skoge i Biri, Sigaa brug
i Vinger, Vaalberget i Grue, Ankers bolig i Kristiania, «Palæet»,
halvparten i Vaarlidalsbruget i Eidsvold, Gjersø gaard og skog i
Odalen, eiendomme i Trysil, Sande herregaard i Tune, Buraas
gaard, skog og brug i Hakedalen, Grundset skog i Østerdalen,
Haug gaard, skog o. s. v. i Nitedalen, Hanger gaard og skog i
Skedsmo, Rotnes gaard, skog o. s. v. i Nitedalen.
Bernt Anker blev landets mest formuende mand. Han drev
trælasthandel og bergverksdrift. Moss jernverk var hans
vigtigste verk. For at sætte sig ind i kanonstøbning gjorde han
en reise til Skotland og fik siden leverancen til den dansk-norske
flaade, endog af de sværeste kanoner, og admiralitetet erklærede
i 1799 «den kongelige flaade mest betrygget med kanoner fra
dette verk».
Antallet af dem, der havde borgerskab i Kristiania i 180H,
var forholdsvis meget stort og inddeltes i fem klasser. Først
kom trælasthandlerne (12), dernæst de øvrige kjøbmænd (149),
saa haandverkerne (123 i selve stadens lire kvarterer, 100 i
forstæderne), endelig marketentere, øltappere, skippere og vognmænd,
tilsammen 169. Dertil havde 41 handlende i de under staden
henhørende ladesteder (især Son og Drøbak) borgerskab i
Kristiania.
Kristiania flk, ligesom byerne Fredrikstad og Moss, sin
trælast gjennem elvene Glommen, Laagen og Vormen, det vil sige
Østerdalen, Solør, Gudbrandsdalen, Mjøsegnene og det meste af
Akershus og Smaalenenes amter. Dette tømmerdistrikt udgjør
41823 km.ä, hvoraf 15 132 km.2 eller 36 pct. er skogdækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
